Tivoli-3.31.2016 11-22-36 PM

*

4»

handlede og skændtes Aar ud og Aar ind, — ingen vidste rigtigt, om Tivoli var købt eller solgt. Allergalest saa det ud i 1887. Magistraten og Tivoli var naaet til en taalelig Overenskomst, men da Borgerrepræsentationen skulde til at sige sin Mening, lagde den et godt Ord ind for en radikal Mishandling: Basaren skulde væk og Labyrinthen med, hele Facjaden ud mod Vesterbrogade skulde for­ svinde, Pantomineteatret rives ned, og Indgangen til de resterende Tivoli-Stumper flyttes til en Afkrog ved Ny Ve­ stergade. Da tog hele Pressen, der havde den offentlige Mening med sig, til Genmæle mod det kommunale Styverfængeri, og det hjalp. Borgerrepræsentationen gjorde Afbigt, og Byen fik Lov at beholde Tivoli saadan, at det kunde have Plads og Rørighed til at hævde sin Stilling og blive ved at være Magneten, der trækker Folk og Penge til Bys. Men den kommunale Opfattelse af Tivoli som god og dyr Byggegrund har smittet selve Tivolis Direktion. Mar- strands Pavillon og Alsterpavillonen med Arenateatret op­ førtes; det sidstnævnte har ikke voldet Tivoli megen Glæde: først var det helt aabent, saa halvt lukket og nu helt luk­ ket og indrettet til Cirkus; men betale sig gør det ligefuldt ikke. Derimod vil sikkert Pavillonen ud mod den nyanlagte, flotte Boulevard svare Regning; og end mere gælder dette om de Bygninger, der er opført ved Faqaden ud mod Ve­ sterbrogade; men alle andre end netop Aktionærerne havde ganske vist foretrukket de grønne Trær og den gamle Port fremfor disse saakaldte »Pragtbygninger«. Naar alt det er bragt i Orden, faar Tivoli Fred til 1912, ti saalænge gælder Kontrakten. Men naturligvis er denne lange Vaabenstilstand ikke opnaaet uden betydelige Ofre. Det er atter Lejen, der maa holde for; den var i 1889 80,000 aarlig, nu i 1893 er den 90,000 og i 1898 bli­ ver den 100,000 Kr. — dermed maa Kommunen lade sig nøje og være tilfreds. Der er Kommuner, der lader sig nøje med mindre og er glade endda. Der er Berlins Kommune f. Ex. Berlin

105