Tivoli-3.31.2016 11-22-36 PM

Politiret« i 18,000 og en Mængde i 10-12,000. Satiren i hans Viser er harmløs som Viserne selv. De strejfer aldrig- ud i det letfærdige, end sige det gemene. Rantzau er en skikkelig Mand, der vil more Slægten, o g 'ik k e ødelægge d e n ; »jeg har altid« som han siger, »holdt mig indenfor Grænsen«; kun en eneste Gang har han ladet en Sanger­ inde synge om Buxer. Han kan ganske vist skrive baade om Pusselanker og Elskov, Hanrejer og smaa — men Moralen glemmer han intet Øjeblik, en jævn folkelig, nøgtern Snus-Moral, vel afpasset efter et Café c/mwiawi-Publikum ved Bajer og Toddy i Tiden fra 8—12 Aften. Og han kan, naar det skal være, lade sine Sangfugle kvidre om vor Længsel efter Slesvig og om Kærlighed lil Konge og Fædre­ land, gamle Dannebroge og hjemvendende Krigere; ogsaa »de grove Hænders Nytte« har han besimget i alvorsfulde Ord til »den danske Arbejder«. Bekendt som Visedigteren er offentlig, er han søgt privat. Af hans 3-4000 Viser er ca. 1000 skrevne til P ri­ vatfolk, for Betaling — 20 Kr. pr. Styk i Reglen — eller gratis. Smaafolk og fine Folk har i lige høj Grad lagt. Beslag paa ham. »Kisten« arbejdede sig op under Rantzau. Det var efter- haanden en hel net Samling Skønheder, han fik til Vise- Tolkere. Enkelte holdt tappert ud og blev deres Direktør tro langt ud over deres første Ungdom, andre havde saa: meget af Døgnflue-Naturen i sig, at de kom og forsvandt med det samme. Til Tider var den danske Bevægelse ene raadende, repræsenteret af en halv Snes Paradepiger. Til andre Tider fik Forestillingerne et mere evropæisk Tilsnit. Saa kvidrede danske, franske, engelske og tyske Sangerinder mellem Negerkomikere, der skar Grirnacer fra den ene Side af Scenen til den anden, Tyrolere og Slangemennesker fra Alverdens gemytlige Lande. »Kisten« fulgte trolig Moden, og da den lød paa Gymnastik, fik den endog i det. lave Loft anbragt Apparater, hvorfra Gymnastikerne ved Hjælp af deres lange Ben formaaede at bringe sig i den. intimeste Rapport med Publikum. 98