Tivoli_1893

Og her har Du L u m b y e s k e Dandse og G in d e r u p s Eesteration og S c h a f f e r s k e Lam per med Krandse og P o v l D a ls Asession. Hos F i r m e n i c h spiser man Kaver, som man saa gjerne vil lia’e; og Daaser, som gjøres af Slaver, dem seer man ved Siden af. I Stadsgraven yndigt m an seiler i Baade ved Lampernes Skin. Hos P e t e r s e n spiller m an Kegler og gaaer saa til N ie ls e n ind.

Saa mange Uiykker spøres, men det er slets inte sandt, thi Alt, hvad herinde gjøres; er yderligst net og galant. Saa la’e vi da nu være glade og inte være forstemt. Tivolis Retirade den havde jeg nær at forglemt. Ja her er Gudernes Bolig,

ja her har Fru Venus sin Fart, hvor er der dog skjønt i Tivoli, o Gud, hvor er her dog rart. H vor gjør det mig ondt for de Stakler, som udenfor monne staae og lytter til vore Spektakler, formedelst de inte har Raad. Men Noget seer de dog altid, og sommetidsens de hør, naar det blæser rigtig gevaltig, deroppe hvor Jernbanen kjør. Og Nogle tage til Takke med oppe paa Volden at seo; men ude paa Valdby Bakke der staaer de Fornuftigste. Og saa er det ganske umuligt, naar hjemad i Porten man gaaer, at see hvem der var i Tivoli, og hvem der stod udenfor. 92