Tivoli_1893

anden Side Gaden, hvor »Kongens Klub« en Gang havde sin Have. Det er heller ikke saa lige en Sag at blive Lejer i Tivoli. Thi er Udgifterne lidt store eller Udbyttet lidt tyndt, faar Lejerne strax Paalæg; saa gaar Svikmøllen: Magi­ straten lægger paa Tivoli, Tivoli paa Lejerne og — Lejerne paa Publikum. Derfor nraa — for at nævne et Exempel — Nimb, der begyndte med 1200 Kr. nu give 5000 Kr. aarlig i Leje, ja i 1888 endog 8000. Og det er endda billig sluppet. Naar Direktionen sørger saa godt for Aktionærerne, kan den nok have Lov til en Gang imellem at spise og drikke paa Tivolis Sundhed. Den havde i sin Tid sin egen dertil indrettede Direktionsliave, der laa hyggelig gemt nede bag Divan Nr. 2, med Udsigt over Stadsgraven. Her stod jævnlig Direktionsgilderne i et underligt Skur, der maatte pudses op, hver Gang det skulde bruges — og her har ofte store Berømtheder enthousiasmerede hævet deres Glas for Perlen blandt alle Perler, Tivoli. Den sidste, der gjorde det, var Juclic, der da Feststemningen var paa det højeste opdagede en bekendt ung Forfatter og Journalist, der roede forbi i en Gondol, liggende drømmende paa en Baadtoft og kastende længselsfulde Blikke op mod den dej­ lige Have, hvor h u n blev hyldet, mens h a n var glemt. Nu er Direktionshaven ikke mere. Den hører Fortiden til ligesom Direktionens gamle Skik et Par Dage f ø r Aab- ningen med sagkyndig Bistand at gaa samtlige Restavratio- ner og Beværtninger igennem. Resultatet var altid, naar man var færdig — og det tog lang Tid — Enstemmighed om Varernes overordentlige Fortræffelighed. En lignende Razzia i stor Stil fandt Sted Dagen efter at Tivoli havde sluttet. Det var i Lumbyes Tid; med ham og hans Musik i Spidsen gik Artister og andre Tivoli-Folk — i Reglen over 100 Mand — Haven rundt for at sige F ar v e l til alle Værterne. De fleste tog imod dem med aabne Arme, men der var ogsaa en og anden, der — for at slippe for den kostbare Invasion — lukkede Butiken og satte et Par 87