Tivoli_1893

derinde; man var i Tivoli som i hele Kjøbenhavn i 60erne li’e s o m m a n v a r tosset efter Klnigklang. Det lød fra forskregne danske Kvindelæber, fra skævmundede Tyroler- jodlere og fra svagkomiske Tyskere, paa Forhøjninger i Kælder og i Stue, paa 1ste — ja endog paa 2den Sal; de fandtes i skikkelige Huse i hveranden Gade. Men da Poli­ tiet endelig slog ned for Fode, var Tivoli en af de faa, der slap for at tage Afsked med sine Sangerinder. Senere har

det selv skilt sig af med de fleste, baade de paa Øen og Fast­ landet, og det kan ogsaa være dem. for­ uden. Folk, kan naar galt skal være, selv bruge Stemmerne, ved festlige Lejlig­ heder i selve Haven, til dagligdags, naar Stemningen samler sig i sluttet Selskab, hos W i v e l i hans kønne, stilfulde P a­ villon med de mørke Tapeter, de høj ryg gede Stole og de smaa malede Glas­ ruder. Intetsteds gaar

Smaasnapseriet saa livligt som ved B o ­ deg a ; her drikkes kun, her spises ikke, ud over en Kiks med Ost eller Kaviar tillades Spiseriet ikke. Men med Drikkeriet er der givet carte blanche , og de smaa, trivelige Tønder med de lave Skomagerstole under Laurbær-