Tivoli_1893

vaklet mellem at gaa ned i Sydsverig, paa Amager, i Dyre­ haven eller i Kallebodstrand. Mangen Fisker eller Kaptajn har halet de pjaskvaade Luftmennesker op efter at de har ligget og drevet en Timestid i Vandet. Der var mægtige Balloner — som Mr. Welles G a m b e t l a eller Mr. Sivels la ville de C o p e n h a g u e , nogle af de største Verden har set, paa ca. 100 Fods Længde og med saadant noget som 4*/2 Mil Sejlgarn til Nettet — der gik statelig afsted med 10—12 Passagerer, og der var Nipsgenstande som den Fel dtm a n n s k e , som ikke alene ikke kunde bære en spinkel Passager, men ikke en Gang selve Luftskipperen, der med en Tale maatte stille det misfornøjede Publikum tilfreds. Det kunde ogsaa hænde en Ballon, at den, just som den havde hævet sig nogle Alen, kom i Konflikt med Ba­ saren, fik en Revne og saa nogle Øjeblikke efter laa flad som en Pandekage. Eller en Publikum er kunde i Befippelse over, at Blæsten væltede den gasfyldte Ballon over Hovedet paa ham, stikke sin Paraply igennem, og saa revnede den og var ikke til noget igen, før den havde været hos Skræderen. Saa uheldig var den franske Kapt. Jullies med sin Bal­ lon i 1887. Men han tog Revanche ved et Par andre Op­ stigninger, hvis Upaaklagelighed et Par Journalister kan staa inde for. En af dem — den ene af denne Bogs Forfattere — kan give en Luftfart sin allerbedste Anbefaling. Han tør forsikre alle, der gaar rundt med Rejselyster i Kroppen, at de ikke kan gøre noget fornuftigere end at anvende en Ti­ mes Tid eller to paa en Rejse gennem Luften. Kan være, man ikke gør det om, det er lige godt af den Slags Ting, man ikke fortryder, naar man en Gang har gjort det — at sige da, naar Vejret er skikkeligt, naar man ikke blæser ad Nordpolen til, naar man ikke falder i Kallebodstrand eller bliver hængende paa en Tagrende, naar ikke Ballonen gaar én Vej, man selv en anden — naar man i det hele taget kommer godt fra det. Men er man saa heldig, — ja saa kan man to Gange prise sin Lykke. Man kommer til at se Livet og Jorden 75