Tivoli_1893
'
'
Porte bredte ældgamle Alléer sig, og den svage Bris førte Lyden af Køernes Brølen og Lugten af sommerfriskt Hø ind i dets Buegange. Det havde Landluftens Friskhed over sig. To Broer og en Accisebod midt paa Øen i Stadsgraven maatte man pas sere, før man naaede Tivolis Indgang. Den snævre Vester port lukkede sig paa Slaget tolv Midnat for ikke mere at aabne sig før næste Morgen; hvad der laa udenfor den hørte L andet til; kun gjennem Nørreport kunde man slippe efter Kl. 12 for en A fgift af 2 Skilling. Kun tyndt bebygget var den Gang den lange Strækning fra Vesterport til Frederiks-
Den gamle Indgang berg Have. Hist og her laa et Beværtningssted — Bjørns dal, Skydebanen og Rosenlund — eller en fornem Herres Villa; og nu og da dukkede en Træbod frem med en Kæmpe stud, en Kalv med to Hoveder, et helt Menageri eller en »Festungsmand«. Kun fornemme Herrers Ekvipager fik Lov til at kjøre gennem Frederiksberg Allé, der var spær ret med solide Jærnporte. Midt i dette sparsomt bebyggede Terræn dukkede Tivoli frem, mægtigt og imponerende, i Grundtrækkene det samme som den Dag i Dag. »Paa den nordostlige Side af Sjælland, i Nærheden af Danmarks Hovedstad, ligger den lille Stad Tivoli, anlagt i 2
Made with FlippingBook