Tivoli_1893

V ------------------------ -----------------------------------p

sig ikke ud i Blæst, det kan ikke futte af i Regnvejr og det ser dumt ud, naar Himlen smælder sit Fyrværkeri af over Hovedet paa én. Men en Nat med stille Luft og let Sommerdis er Tivo­ lis Fyrværkeri rigt og straalende at se. Saa stiger Raket­ ternes Sværm op mod den natmørke Himmel og spreder Lys viden om, efterladende de særeste Røgfigurer drivende i Luften. H øjt Amici R aketten sender, T anken sm ukt den mod Himlen vender, meddeler et af Tivoliprogrammerne begejstret. Maaske er det f o r poetisk; snarere vender Raketstokkene Tanken mod Koncertsalens Glastag. G a e t a n o A m i c i kaldtes herop fra Italien; da alle de gyldne Løfter, man havde givet ham, ikke blev holdt, trak han sigi nogle Aar tilbage, mens Overkrigskommissær Høegli- Gulclberg virkede i Ildfaget. De to Mænd og Kunstfyrværker B u s c h har mange hundrede Aftner fristet Kjøbenhavnerne til det Udraab, der nu en Gang betegner Højdepunktet af den Begejstring, en Kjøbenhavner mener det passende at hengive sig til: »Guldregn, aah!« Fyrværkerierne har altid været Tivolis Hæder. Men de er egentlig ikke bleven bedre med Aarene. Raketterne rækker højere, der er større Farvevirkning ved dem nu; men der er ikke Gnist af dramatisk Liv over en Fyrværkeri­ fest nu til Dags. En Sol hvirvler rundt, Ildslanger hvisler i Luften og Raketter knalder og lyser. Men i tidligere Aar var Fyrværkeri festerne Lysdramaer. Der var »et stort pragtfuldt Søslag mellem Hans Majestæt Kong Frederik den Syvendes Lystkutter »Neptun«, en Fregat, en Brig og en Kanonbaad, alle fire Skibe for fulde Sejl. Fregatten spræn­ ges i Luften og til Slutning vil en Kanonsalve og en Masse Raketter fra Hans Majestæts Kutter tilkendegive Slagets Ende.« Med berettiget Selvfølelse føjer Programmet til: »Der er nok Anledning til at sige »Aah«!« Den Gang begyndte Tivolis Fester midt paa Eftermid-

55