Tivoli_1893

'-------------- 31 ^ -------------- J

Og naar Fyrværkeriets Glansnumre futter af, staar de ikke og brøler det uopslidelige »Guldregn, aah!« Nej, fra dem kører man: »Det ar bra.« »Ja, Gu min sjal ar det vackert.« Men naar det første Slutningskanonskud drøner, gør alle de af dem, der »er paa egen Haand«, højre eller ven­ stre om og vandrer i Gaasegang — »Nå ja femti ore« — ind i »Kisten«, hvor der saa en halv Snes Minuter kun høres: »Ångbåten Du! Ångbåten Du!« Og paa »ångbåten«, helt til den kommer midt ud i Sundet, lyder det: „Det var en Aften paa Tivoli“ — — Efter Midsommer mylrer Festerne frem: »Børne- fester«, »Feriefester«, »Fyrværkerifester«; men de ligner hin­ anden som den ene 50-Øre den anden. Det er som K o r s a r e n skrev, parodierende Avertissementerne: »I Dag, Fi edag, gives den samme Fest som i Gaar Torsdag. I Morgen, Lørdag, gives den samme Fest som i Dag Fredag. I Overmorgen, Søn­ dag, gives den samme Fest som i Morgen Lørdag«. Det er blot Etiketten, der forandres, Varerne er de samme: V a u x • liall og F y r værke ri. V a u x h a l l ! Hvormange ved vel, at det mærkelige Navn hidrører fra en Englænder, der hed J a m e s V a u x , og som 1615 ejede en hel Landsby nær London. Her blev der Aar 1700 anlagt en offentlig Have med Springvand, Illumination og Fyrværkeri. Ideen vandrede Verden rundt og kom saa- ledes ogsaa til Kjøbenhavn. Men alle ved, at »Tivoli Vauxhall« vil sige, at der er Blus paa alle Tivolis 25,000 Lamper, saa der næppe gives en Krog, hvor tvende elskende kan fly hen i ensom, mørk Ubemærkethed — — naar det er godt Vejr. I Regnvejr er det en anden Sag. Noget ynkeligere end Vauxhall i Regnvejr, kan man vanskeligt tænke sig. Det er om det, Tivoli-Digteren sørgmodigt kvæder: Musa, svøb Dig i Sørgeflor, lad det dirre i Digterens Strænge, om hans H arpe Cypressen Du hænge 1

Ak, o Musa, tbi Sorgen er stor, tæ nk Dig et Vauxhall i Kegnvejr!

58