Tivoli_1893

‘

'

Øgenavne. Literat og Festarrangør! Du hellige Elisabeth, hvor de literære forargedes! De kaldte ham »den danske Fornøjelseskunstner« og »Kjøbenhavnernes maître de plai­ sir«; Korsaren skrev »Vieh garos Udgiver«; Fædrelandet kalder ham »en literær Probenreuter« og P. L. Møller skrev om ham, »at han stedse har været betragtet som uskyldig i alt i hans Blad, hvad der ikke hører til Plakat- og Annonce- Literaturen, i hvilket Fag hans Stil var uovertræffelig.« Men alt forstummede, da Carstensen en skønne Dag fik selve det ærværdige Fæstningsterræn overladt. D et havde mange spidset Mund efter ; men Kommandanten i Kjøben- havn, Landgreven af Hessen, holdt sine Volde og Grave un­ befangen. De var saa hellige som selve Kastelsvolden nu til Dags. Carstensen slap ind og efter ham det hele Land. Han gik til selve Majestæten og forsikrede Kristian den 8de, at al den fæle politiske Rumlen, der gjorde Hans Majestæt nervøs og bortjog hans kongelige Ro, vilde lyde svagt og dæmpet, naar Folk blot fik noget andet at tænke paa. »Naar Folk keder sig, politiserer de«, ræsonnerede Carstensen. Kristian den 8de troede paa Ræsonnementets Rigtighed og gav den 7. April 1842 Georg Carstensen Privilegium paa at anlægge Tivoli. Han havde altsaa Privilegiet og Lejeretten til 150,000 Kv.-Alen (omtrent 11 Tdr. Land) for 472 Rdl. 3 Mark aar- lig. Men Kapitalen maatte skaffes til Veje ved Aktieteg­ ning. Der skulde rejses 25,000 Rdl. fordelt paa 1000 Ak­ tier. Det var det hele. Og dog voldte det Carstensen Be­ svær at faa Aktierne afsat, uagtet der kunde ydes Arbejde i Stedet for Penge. Saa stor var Forsigtigheden, at mange i deres Befippelse strax solgte deres Aktier med 10 Rdl.’s Tab. Men da den nødvendigste Kapital var samlet, begyndte Carstensen sit Arbejde med Energi. Det var aldeles impo­ nerende, hvad han i mindre end 2 Maaneder fik udrettet. Han selv var paa Færde overalt. Han var Overgartner og Overarkitekt. Han tegnede selv Bygningerne i løse Rids

10