Tivoli_1893

endnu ved diplomatiske Forbindelser søgt at befrie sig for Erke-Politikernes evige Tracasserier.« Geografen har Ret; Tivoli indtog og indtager endnu den Dag i Dag en betydelig Plads i politisk Henseende; thi i Tivoli glemmes al Politik, glemmes al Klasseforskel. Lige fra den allerførste Dag har det kunnet rumme alle Sam­ fundsklasser, og alle vare lige velkomne; i det mødtes fine og simple, store og smaa; det var saa fixt og fornøjeligt, saa tvangløst og velopdragent. Det var, som om selve Omgivel­ sernes Ærværdighed fra først af skabte den glade, godmodigt- gemytlige Tone, der har gjort Tivoli hyggeligt og tillokkende for alle. Der var næppe nogen anden end Georg Carstenseri, der kunde have skabt det saadan, at det i Tidens Løb blev en af Evropas bekjendteste Lysthaver. Han havde Æventyrerens kjække Foretagelsesaand og Sangvinskhed, den alsidige Begavelse, der aldrig lader sin Ejermand falde til Ro, men tvinger ham fra et Foretagende til et andet, den Tusindkunstnerevne, der frister til at prøve alt, baade det, hvortil Evnerne strækker, og det hvor de glipper. Han bleV født i Algier 1812 og voxede op i »Barbaresk Staterne«, et eller andet Steds nede i Tripoliseller Tunis, hvor »Beyen« eller »Deyen« hersker.Der var hans Fader en Rangsperson og Mosjø Georg mindst en lige saa for- 'maaende Person som et lille tysk Nutids Prinsebarn. Faderen førte kun Titel af Konsul , men det var Konsul med Gesandt­ rang og Gesandtmagt. Der stod Glans om en Konsul den Gang i Barbaresk Staterne. Hans Slægt havde set sig om i Verden, hans Moder var født i Riga. Selv fødtes han i et dejligt Klima, i skønheds­ fyldte Egne; Arabernes lette, sommerlyse Bygninger gravede sig ind i hans Hukommelse og gav ham Øje for lette Former i Arkitekturen. Hans Hjem var én Gang rigt og altid vel­ havende; han selv var ældst af mange Søskende (12), Fører for dem i alle Foretagender, Chef og Øverstkommanderende for en Barnehær. Og hans alsidige Begavelse, hans Let- 7