Tivoli_1893

salen til, naar Luerne fik baade Basar, Krebsehus og Kegle­ bane til at futte af, naar Bladene skændte paa det, fordi Rotternes Talrigbed blev foruroligende og Artisterne for kedelige, fordi Belysningen var saa daarlig, at »man i de ubedaekkede Lysthuse kunde træffe Nymfer, der teede sig, som var de i offentlige Huse« — det var altsammen Baga­ teller, som Tivoli ikke tog sig nær; det vidste jo, at Be­ brejdelserne var dikteret af den pure Kærlighed. Af Bladene var der navnlig ét, der en Tidlaugomfat­ tede Tivoli med en inderlig Kærlighed, der blev holdt i Live ved Redaktørens aftenlige Beseg. Men en skønne Dag rev det ud, de varme Følelser slog over i en hæftig Kulde. Det gik nok saadan til: Redaktøren var som sædvanlig i glad Selskab derinde en A ften; da han imidlertid i en paa­ faldende Grad viste sig ubehagelig, blev der tilsidst En­ stemmighed for at blive ham kvit, og han blev heldt ud. Men Dagen derpaa begyndte han i sit Blad en Krig mod Tivoli, og var navnlig utrættelig i at minde Magistraten om Tivolis urimelig lille Leje. Om det var dette, der aabnede Magistratens Øjne, skal være usagt — forhøjet blev Lejen imidlertid just paa dette Tidspunkt, og glad var Redaktøren. Tivoli førte en rolig Tilværelse, saa længe det havde med Staten at gøre, og hvert Aar betalte det punktlig sine 472 Rdl. 3 mrk., den berømmelige Lejesum, der ved Statens Skikkelighed og til Aktionærernes Glæde fik Lov at holde 25 Aars Jubilæum. Men da Fæstningsterrænet blev Magistratens, var den Herlighed forbi. For Kjøbenhavn er Tivoli noget nær en Helligdom, for Københavns Kommune .150,000 Kvadratalen Byggegrund. Magistraten lagde p a a . Først til 3000 Rdl., saa til 12,000 Kr., der i Løbet af en halv Snes Aar jævnt nærmede sig de 20,000 Kr. Men i 1882 tog den fat med Alvor. Den forlangte kort og godt 70,000 Kr. Det var slemt, syntes Aktionærerne, men det værste var dog, at Vandalerne ovenikøbet vilde, der skulde skæres bort her og ryddes væk hist, og Gader lægges baade paa kryds og tvers. Man protesterede, for­ 104