Titan_1947-3.31.2016 11-22-36 PM

kens disponible Kræfter, for ikke at sige, at det oversteg disse. Selvom det var Marstrand, Helweg & Co., som projekterede og leverede de fem Hun t’ske Elevatorer med Kulsiloer og automatiske Baner til det nystartede Kulkom­ pagni, saa var Firmaet, da Anlægget blev sat i Drift, sammen med A/S Koe- foed & Hauberg gaaet op i det ny Aktieselskab Titan. Man har villet se en vis Forbindelse mellem Titan og Det danske Kul­ kompagni, navnlig fordi begge Firmaer regner deres Tilværelse fra et og samme Tidspunkt Nytaar 1897. Men denne Datering er i Virkeligheden fiktiv, egentlig kun af regnskabsmæssig Betydning. Kulkompagniet blev stiftet en rum Tid før, allerede i Sommeren 1896, og Titan først noget efter, idet Sammenslutningen blev endelig vedtaget paa en Generalforsamling den 3. Marts 1897. At Kulkompagniets Start er Forudsætningen for T itan’s, kan paa den anden Side ikke bestrides. Garde har i nogle Optegnelser fortalt, hvorledes man paa Vesterfælledvej følte sig opmuntret af den Succes, man havde haft med Anlægget ved Vestre Gasværk og søgte at forfølge den ved at skabe Interesse for Oprettelse af et større, selvstændigt Anlæg med flere Kraner og automatiske Baner i Hoved­ stadens Havn. Marstrand forhandlede i den Anledning blandt andet med Grosserer Norstrand, der bifaldt Planen, hvilket ogsaa var Tilfældet med Direktøren for den ny Frihavn, Thielsen, og, hvad var ligesaa vigtigt, den fik yderligere Tilslutning fra Landmandsbankens Direktør, Etatsraad Gliick- stadt, der netop i de Aaringer gik stærkt ind for Frihavnens Trivsel. Det kom til Forhandlinger med det gamle Handelshus J. P. Suhr & Søn, som efter- haanden havde specialiseret sig i Kulimport, og efter at Indehaveren, Julius Holmblad, var død i Foraaret 1896, lykkedes det at naa til en Ordning. I. P. Suhr skulde ophøre pr. 31. December og samtidig overdrage sin Kulforretning til det ny Aktieselskab. Garde har i sin Dagbog noteret, hvorledes han var med til Forhandlingerne, og paa et givet Tidspunkt selv blev bragt i Forslag som Bestyrelsesmedlem. Han var ogsaa sammen med Marstrand og den de­ signerede Direktør for det ny Foretagende, Ostenfeld, paa Rejse i Tyskland, velsagtens for at træffe Aftale med Kulleverandører, og endelig den 1. August 1896 blev Kulkompagniet en Kendsgerning. Og Garde fik travlt. Han skulde nu projektere Europas indtil da største Kullosningsanlæg, som siden i denne Bog vil blive nærmere beskrevet. Men der var ogsaa andre, der fik nok at bestille. Der blev almindelig Travlhed paa Vesterfælledvej. Og det viste sig hurtigt, at det blev nødvendigt at anskaffe baade ny Maskiner og nyt Mandskab. 88