Titan_1947-3.31.2016 11-22-36 PM

Grunden har været, saa opgav F. Bing sin Fabriksvirksomhed og blev forøvrigt siden Direktør i Statsanstalten for Livsforsikring. Men Brødrene Bing beholdt heller ikke Ejendommen paa Vesterfælledvej — hvad man maaske nok inden­ for Firmaet Bing & Grøndahl siden har haft Anledning til at ærgre sig over. De solgte den i 1874 for 10.000 Rdlr. til Murermester C. P. Wienberg, og det var ham, som den 26. Juli 1875 gav Schmith & Marstrand Skøde paa den. Der foreligger ikke mange Oplysninger fra Firmaets første Tid, men noget særlig amerikansk har der næppe været over Fabrikken i disse Aar. Man ud­ førte en Del Bygningsstøbegods, fra Staldkrybber til Kirkevinduer, ligesom man leverede Søjler, Dragere og Jernbjælkelag, samt Jerntage, Trapper og Gitre. Desuden spillede Fabrikationen af Ovne og Komfurer en større Rolle, ikke mindst fordi man allerede dengang var kommet i Forbindelse med Kap­ tajn Reck og udførte hans Centralvarmeanlæg, Kaloriférer, som de dengang blev kaldt. Maaske var det saa som saa med den egentlige Maskinfabrikation, skønt ogsaa den stod paa Programmet. Man bød i det hele taget paa »alt Jernstøber- & Maskinarbejde«, og havde ogsaa givet sig i Lag med mere kræ­ vende Bygningskonstruktioner. Schmith & Marstrand havde konstrueret de hvælvede Jerntage til baade Maleriudstillingsbygningen paa Charlottenborg og National. Det blev hurtigt nødvendigt at udvide Fabrikkens Bygninger. Et Maskin­ værksted blev opført næsten straks efter Overtagelsen, tillige med andre min­ dre Huse og Skure, og en Smelteovn ved den Bygning, der blev taget i An­ vendelse som Støberi. Byggevirksomheden blev fortsat, ogsaa efter at Schmith var død i 1881, og Marstrand stod alene for Virksomheden, med sin Svoger cand. polyt. H. H. Schou som Ingeniør. Støberiet blev et Par Aar senere gjort betydelig større, og der blev ogsaa bygget noget til Værkstedet. Omtrent samtidig købte Marstrand ogsaa Beboelsesejendommene Nr. 3 og Nr. 5 paa den modsatte Side af Vesterfælledvej, lige overfor Fabrikken. Det var Meningen, at de skulde lejes ud til Fabrikkens Arbejdere. Marstrand var en socialt tænkende Mand, men Købet kan ogsaa være sket efter Tilskyn­ delse af hans Hustru, Thyra Burmeister, hvem han blev g ift med i 1883. Hun havde nemlig drømt om at blive gift ind paa et Gods for at kunne være noget for Beboerne paa det, og tog nu Ejendommene paa Vesterfælledvej som en Slags Erstatning. Fru Marstrand kom da ogsaa en Del hos Konerne i disse Huse, enten de nu var gift med Arbejdere eller Funktionærer. Dengang var der endnu noget af det gamle patriarkalske Præg over Forholdet mellem Arbejdere og Arbejdsgivere. 80