Titan_1947-3.31.2016 11-22-36 PM
Selskabets kortvarige Æra stundede mod Ophør. Halberstadt, hvem heller ikke Bestyrelsen i Længden havde godt ved at forliges med, havde sejlet Skuden i Sænk. Paa Bestyrelsesmøde den 19. April 1886 blev der efter forud- gaaende Forhandlinger truffet Aftale med Direktøren om, at denne skulde fratræde sin Stilling paa visse Vilkaar, og det næste Møde, allerede den 21. April, var efter Aftale med Fabrikant Hauberg berammet til Afholdelse paa dennes Maskinfabrik paa Tagensvej. Og paa dette Møde blev det ved taget, paa hvilke Betingelser Haubergs Fabrik skulde overtages af Selskabet. Paa en extraordinær Generalforsamling den 16. Maj derefter blev Sammen slutningen af de to Virksomheder endelig vedtaget. S. C. HAUBERG Maskinfabrik og Elektroteknisk Etablissement Fabrikken paa Tagensvej, dengang Nr. 32, var ikke ret gammel. Den var anlagt 1885 af cand. phil. S. C. Plauberg, der som foran fortalt allerede Aaret før havde interesseret sig for Kvarteret og ansøgt om at maatte sætte det i Forbindelse med Byen ved en Sporvejslinie. Hauberg havde i 1878 taget Borgerskab som Maskinfabrikant. Han var paa det Tidspunkt sammen med Faderen Apoteker Etatsraad Hauberg Indehaver af og Prokurist i Firmaet Hauberg & Hellerung i Vestervoldgade. Det var en Maskinfabrik med en meget hæderlig Fortid. Den tidligere Ejer var Mekanikus P. J. Winstrup og Forretningen havde i sin Tid været ejet af de endnu mere kendte Mekanici Hans og Henrik Gamst, Fader og Søn. I 1874-75 var Hauberg i Skotland, og arbejdede for sin Uddannelses Skyld paa en større Maskinfabrik derovre. Naar han erhvervede Borgerskab i 1878 var det, fordi Faderen agtede at træde ud af Firmaet, og Hauberg blev Kom pagnon med Hellerung i 1879- Men han fandt sig kun kort Tid til Rette i dette Forhold. Allerede i Oktober Maaned 1881 spekulerede han paa at opsige Kompagniskabet og vilde i den Anledning have Fabrikken vurderet. Den var brandassureret for 358.600 og Grunden, de 8400 Alen, anslog han til en Værdi af 30 Kr. pr. Alen! Skønt Hellerung efter Kontrakten var forpligtet til at gaa med til en Vurdering, trak han Sagen i Langdrag og det blev over Nytaar, inden Taksationen fandt Sted. Det var ellers ikke fordi Fabrikken ikxe var rentabel, det samlede Udbytte for de 9 Aar Firmaet Hauberg & Hellerung havde existeret var 344.980 Kr. eller 38.330 i Gennemsnit om Aaret. Men Hauberg klagede over, at Hellerung holdt ham helt borte fra Forretningerne: 59
Made with FlippingBook