Titan_1947-3.31.2016 11-22-36 PM
Miseren. Hvad der især kom til at svække Selskabets Stilling, var nemlig den almindelige Nedgang i Mølleindustrien. Det danske Dampmølleri havde i 70’erne haft sin Glansperiode, kulmineret i 1877, da der blev exporteret over 75.000 Tons Mel. Hovedaftagerne var Sverige og England, i hvilket sidste Land dansk Mel imidlertid i Begyndelsen af 1880erne blev haardere og haar- dere trængt af Exporten fra Amerika, hvor Hvedeproduktionen havde taget et hidtil uset Opsving, og selve den danske Kornudførsel blev i det hele taget meget mindsket, efterhaanden som Landbruget mere og mere blev lagt om til animalsk Produktion. I 1888 kom saa den ny svenske Meltold, som skulde bevirke, at de danske Møller i Løbet af 1890erne helt mistede det udenlandske Marked og endda maatte anstrenge sig for at bevare det hjemlige. Ogsaa Arbejdsstandsningen i 1885, Lockouten indenfor Jernindustrien, den første Arbejdskamp af Format herhjemme, forvoldte Selskabet Skade, skønt den afsluttedes hurtigere paa denne Fabrik end paa de øvrige. Som Medlem af den nystiftede Fabrikantforening havde Halberstadt tiltraadt Beslutningen om at lockoute de Arbejdere, der var Medlem af Fagforeningen. Men Besty relsen skred ind og misbilligede, at Direktøren paa egen Haand havde truffet saa vigtig en Bestemmelse. Der blev fremsat følgende karakteristiske Ud talelse, som viser, at Solidaritetsfølelsen endnu ikke alle Steder havde slaaet faste Rødder: »I øvrigt var Bestyrelsen af den Anskuelse, at den savnede Kom petence til uden absolut tvingende Omstændigheder at foretage eller god kende noget Skridt, som kunde medføre Standsning af Selskabets Virksomhed for et Tidsrum, hvis Længde man ikke kunde overskue. Bestyrelsen turde derfor ikke overfor Aktionærerne paatage sig Ansvaret for Følgerne af Sel skabets Deltagelse i den omtalte Lockout, omend den kunde godkende mange af de Betragtninger, der havde bragt Direktør Halberstadt til foreløbig at tiltræde den af Fabrikanterne tagne Beslutning.« Halberstadt fik Paalæg om at gøre Fabrikantforeningen bekendt med Bestyrelsens Stilling og snarest sørge for, at Lockouten blev hævet for Fabrikkens Vedkommende. Skønt det trak noget ud, fordi Foreningen bad Selskabet se Tingene lidt an, fandt Bestyrelsen, efter at Arbejdet havde været standset en Maanedstid, at Situa tionen var uforandret, og da adskillige Kunder trængte paa, for at faa deres bestilte Fabrikata, sluttede Halberstadt Kontrakt med Det danske Smede- og Maskinarbejderforbund. Arbejdet blev genoptaget den 8. August paa de tidligere Vilkaar. Dog skulde der udarbejdes en Priskurant ved et Udvalg paa 4 Medlemmer, to udpeget af Selskabet, to af Arbejderne. Paa Støberiet, hvor der samtidig løb en af Lockouten uafhængig Strejke, blev Arbejdet der- 56
Made with FlippingBook