Titan_1947-3.31.2016 11-22-36 PM

gratis, men som gjorde, at industrielle Foretagender ikke kunde placeres hvorsomhelst og derfor kun kunde anlægges i ret begrænset Mængde. Og skønt de første danske Maskinfabrikanter, enten de nu var »Mekanici« eller slet og ret Smedemestre, først og fremmest lagde an paa Fremstilling af Dampmaskiner, mødte disse i Begyndelsen temmelig megen Modstand. De var for bekostelige baade i Anskaffelse og D rift og dertil brandfarlige. I Københavns Forstæder, fordi der dér — paa Grund af Demarkationslinien — kun maatte bygges af Bindingsværk, og inde i den tæt sammenbyggede By frembød Dampmaskinen naturligvis ogsaa et stort Risikomoment. Men den gik alligevel sin Sejrsgang og andre Maskiner med den. Den revolutionerede Fabriksdriften. Flovedstaden blev en anden, efterhaanden som de rygende Skorstene rej­ ste sig over Hustagene. Ikke alle fandt, at Forandringen var af det Gode •— nu kom Røgplagen. Blot en enkelt Maskine gav i 1835 Anledning til mange Klager, den »udsendte til Tider den vederstyggeligste Luft, baade over de nærmere tilgrænsende Ejendomme, saavelsom over Veje og de langs Søerne anlagte Promenader, saa det især for svagelige var skadeligt at blive ind­ hyllet deri, ej at tale om, at Klæder og Ting fordærvedes derved.« Og da der en Menneskealder senere var et Par Hundrede Fabrikildsteder i København, hang Røgen i stille Vejr næsten uigennemsigtig over hele Byen, kun stærk Blæst kunde sprede det tætte Dække. Hygiejnikerne begynder at røre paa sig og Hauberg imødekom Tidens Tanker, da han lagde sin Fabrik paa den aabne Mark ved Tagensvej, ligesom Fabrikken paa Vesterfælledvej en halv Snes Aar før var blevet bygget langt fra den gamle By. Efter Sammenslutningen af de to Firmaer kom der som nævnt til at staa baade Støberi, Maskinfabrik og Elektricitetsværk paa Plankeværket, og det var navnlig Betegnelsen Elektricitetsværk, der varslede det nye Aarhundrede og en ny Revolution paa Industriens Omraade. Sammenlægningen skete netop ogsaa for at drage Fordel af den ny Drivkraft Elektriciteten. Selvom Elek­ tricitetsværk her ikke maa opfattes i Nutidsforstand. Det skulde betyde et Værk, en Fabrik, der fremstillede elektriske Maskiner. Det var, om man kan udtrykke sig saaledes, i Skæret af den elektriske Gnist, at de to sammensluttede Virksomheder skulde leve videre. Schmith & Marstrand, som Firmaet dengang hed, havde etableret sig paa Vesterfælledvej i 1875 og Fabrikken paa Tagensvej var blevet anlagt i 1885. Den sidste tilhørte jo siden 1888 sammen med Fabrikken i Meinungs- gade A/S Koefoed & Hauberg, hvilket Firma til sin Tid havde overtaget Hau- 43