Titan_1947-3.31.2016 11-22-36 PM

Det gamle Vangehus, Stedets ældste bestaaende Bebyggelse, kom saaledes til at afgive Plads for den første Industrivirksomhed i Karréen, hvor Hauberg siden lagde sin større Fabrik. Tagenshus havde indtil da været drevet som Landbrug. Ejendommen blev, som der staar i et af Skøderne, solgt med den nedlagte Vintersæd. Hverken Ebbe Juul eller Bårenholdt var Byggespekulanter. Det har fremdeles ligget meget fjernt at tænke sig Arealet inddraget i Københavns Bebyggelse, selvom det laa udenfor Demarkationslinien. Og efter at Tagenshus var frasolgt, for­ blev Grunden, Matrikel Nr. 167 Lod 13 B og Matrikel Nr. 169 A, som dens Betegnelse nu var, ubeskaaret i mere end halvhundrede Aar, en samlet Ejendom uden nogen videre Bebyggelse, heller ingen Landbrugsbygninger. Skønt Ud­ viklingen snart kom til at præge den. Det var over de Dage, da Amagerne alene kunde sørge for Hovedstadens Forsyning med Grøntsager. Knap saa udpræget som i vore Dage, men alligevel i ikke ringe Omfang blev Hoved­ staden efterhaanden indkranset af Gartnerier paa de tidligere Markjorder. Og det var da ogsaa af en Gartner Ludvig Jensen, at S. C. Hauberg i 1885 erhvervede et Stykke af Grunden og dermed for Alvor indledede Kvarterets nye Æra. En helt ny Tid begynder, næsten uden Forbindelse med den, der var gaaet. Man kan maaske synes, at netop derfor har det været unødvendigt her at dvæle saa forholdsvis længe ved dette Kvarters som man i denne Forbindelse kan sige: forhistoriske Periode. Men for det første er det jo alligevel Forud­ sætningerne for Titan, man her har beskæftiget sig med: Hvis ikke Serridslev Mark i sin Tid var blevet lagt ind under København, vilde Hovedstadens Ud­ vikling paa denne Kant maaske have fulgt en helt anden Linie. Det er jo ellers først vore Dage, der har set en Indlemmelse af Københavns Nabolands­ byer. Og hvis ikke Vangehuset var blevet bygget, havde Tagensvej maaske slet ikke existeret i dens nuværende Forløb. Og hvis ikke den Del af Raad- mandsmarken i 1809 var overgaaet i Privateje, havde Hauberg maaske slet ikke kunnet købe Grunden i 1885. Og endelig er det da et morsomt og interes­ sant Perspektiv, som den skildrede Udvikling aabner. Det er ikke enhver Plet paa Københavns udenbys Grunde, som der kan fortælles saa meget om. Hvor nu Fabriksfløjten hvæser for at varsko Arbejderne, har Oldermanden i det gamle Serridslev maaske tudet Byfællerne sammen til Stævne med sit krogede Kohorn. Her har Stadens vise Fædre, Borgmestre og Raad tømt drøje Skaaler og Vangemanden i al Tarvelighed nippet til sit tynde 01. Fremmede Sprog, Diplomaternes Latin og Fransk, har lydt i Landets Skæbnetime, da Fredskon­ ferencen sad i 1660. De kongelige Falkonerer har afrettet deres griske Fugle, 23