Titan_1947-3.31.2016 11-22-36 PM

Nørreport, omtrent som Fuglestangen stod«. Maaske har den ligget netop her, hvor siden Vangehuset fremstod som en endnu mere beskeden Bebyggelse end Bondebyens lave Gaarde. Raadmandsvangen skulde imidlertid ikke til Stadighed ligge hen som et Sted langt udenfor Byen, hvor der næsten ingen Mennesker kom. Den blev endog en kortvarig Periode befolket af et internationalt og fornemt Selskab, nemlig under Svenskernes Belejring i Efteraaret 1659. Dengang var Stormen paa København vel lykkeligt afslaaet, men Carl Gustav havde endnu ikke villet opgive Ævret. Den befæstede svenske Lejr Carlsstad (paa det senere Bellahøj) var stadig fuldt besat. Men andre Stater end de stridende var in­ teresseret i, at Krigen snart hørte op, og det kom til Fredsunderhandlinger i Raadmandsmarken. Fem Telte, et for hver af de fem Stater, Danmark, Sverige, Holland, Frankrig og England blev hen paa Efteraaret, da det blev koldere i Vejret, afløst af Træbarakker. Fredshusene kaldte man dem siden. Daglig kørte de forskellige Landes Diplomater frem og tilbage mellem Byen og Raad­ mandsmarken, men der kom foreløbig ikke noget Resultat af deres Anstren­ gelser, og den sluttede Vaabenstilstand blev snart afløst af ny Ufred. Først Carl Gustavs pludselige Død i Februar 1660 satte atter Gang i Forhandlingerne, der blev igen pyntet op med Drapperier og Gobeliner i Raadmandsmarkens Barakker. Atter rullede de tunge Karosser frem og tilbage og Freden blev endelig sluttet den 25. Maj. Raadmandsmarken sank saa paany tilbage i sin forrige Ubemærkethed, undtagen naar Borgmestre og Raad, den samlede Magistrat viste sig herude, vistnok regelmæssigt en Gang aarligt for at føre Tilsyn med deres Indtægts­ kilde. De fik en Dag ud af det, som den 16. September 1673, da baade de og deres Tjenere blev beværtet, og mindre end en engelsk Kok til at sørge for Traktementet ikke kunde gøre det. Der blev drukket et helt Anker Vin af Magistratspersonerne, mens Kuske og Tjenere maatte nøjes med det 01, som Vangemanden serverede. Han kunde nok trænge til en Biindtægt, hans hele aarlige Løn var 7 Slettedaler, kun en Brøkdel af, hvad den Skovtur kostede. Det var imidlertid, som om dette ellers saa afsides Sted paa Københavns Bygrund i det hele taget øvede en vis Tiltrækning. Selvom de kongelige Jægere maaske ikke holdt til herude mere — Falkonergaarden paa Frederiksberg Grund var blevet bygget omtrent i de samme Aaringer — saa fik Fuglestangen alligevel en Afløser. Christian V lod som allerede nævnt i 1694 en Skydebane indrette derude. Det var en Institution med Rødder langt tilbage i Tiden, der nu en Aar- 20