Titan_1947-3.31.2016 11-22-36 PM
Det er begrænset, ad hvilke Gader Transporten maa foregaa, baade fordi Vægten er saa stor, at man nemt knuser Gadebelægningen, og fordi Højden kan frembyde Fare for de elektriske Ledninger. Ikke sjældent ser man Læs sene fra Titan forspændt baade Traktorer, Heste og Lastbiler og ledsaget af en uniformeret Sporvejsfunktionær, der samvittighedsfuldt vaager over, at Sporvejsnettet ikke lider Skade. Udenfor København har man kun rent undtagelsevis kunnet foretage Op stillinger ved Hjælp af flydende Kraner. I et enkelt Tilfælde, da et Anlæg i Malmø skulde leveres særlig hurtigt, fik man dog truffet et Arrangement om Leje af Orlogsværftets Flydekran, ikke uden store Betænkeligheder fra Værftets Side, fordi Flydekranen i sig selv ikke er noget sødygtigt Fartøj og langt mindre med den tunge Last. Og saa skulde det naturligvis hverken ske værre eller bedre, end at det blæste op til en veritabel Storm, da Bugser- baadene var paa Vej over Sundet med det besynderlige Fartøj paa Slæb. Turen tog tre Gange saa lang Tid, som man havde regnet med, og baade paa Titan og paa Orlogsværftet var man mildest talt urolige, indtil man næste Morgen hørte, at Transporten var naaet frem til Bestemmelsesstedet i god Behold. I Malmø havde man imidlertid maattet vente hele Formiddagen, inden man kunde komme i Gang med Losningen — takket være det svenske Toldvæsen. »Det var ett synande och ett skrivande i det oandliga.« Tolderne nærede skumle Planer om at kræve Told af selve Flydekranen, indtil man fik over bevist dem om, at den ogsaa var et Slags Fartøj. Men den lille Forsinkelse betød naturligvis ikke noget i Forhold til den Kendsgerning, at det ellers vilde have taget flere Uger at samle Kranen og stille den op. I det hele taget har Monteringen af de store Kraner ofte stillet store Krav til T itan’s Folk, ikke mindst de Steder, hvor Forholdene var adskilligt mere primitive end i Københavns Havn, og man maatte klare sig med improviserede Montagemaster af Træ eller Jern. Bortset fra at Fabrikkens Chefmontører i flere Tilfælde har maattet arbejde i Lande som Ægypten eller Indien og har været afskaaret fra at gøre sig forstaaelige for de indfødte Arbejdere paa deres eget Sprog, hvilket naturligvis ikke har lettet Samarbejdet. Man kan vel nok sige, at Kranerne er det mest iøjnefaldende Resultat af Virksomheden paa Titan. Og Titan har ubestridt Æren for at have udført de første store automatiske Kullosningsanlæg i Danmark, ja i Europa. Firmaet var ogsaa paa dette Omraade Formidleren af den nye Verdens Opfindelser. Siden hen er Fabrikken ikke ene paa Markedet, heller ikke herhjemme, men i K raft af de gennem saa mange Aar indhøstede Erfaringer, dem det som an- 190
Made with FlippingBook