Titan_1947-3.31.2016 11-22-36 PM

talrige Gange paa Vej til Forhandlinger i Tyskland, Østrig, Frankrig, Italien og Rusland. Det var af Irritation over at skulle med Færgen mellem Masnedø og Falster, at han i sin Tid indgav Ansøgning om Koncession paa en Bro over Storstrømmen her, en Ansøgning, som han ikke fik bevilget, men — som han selv sagde — kostede det da kun en Krone at indgive den. Det var navnlig Centrifugerne, han forhandlede om paa sine Rejser, og i de senere Aar var Kontorchef Petersen gerne med, for Flauberg vilde have et Vidne paa Aftalerne: »Ellers løber de fra dem, inden jeg kommer hjem«. Kontorchefen var ogsaa med paa Rejsen til Moskva, efter at Tyskerne var ude af Rus­ land, hvor T itan’s Repræsentant mente, der var ny Muligheder for Centrifuge­ salget. Men Rejsen førte ikke til noget, Revolutionen kom og Hartmann, som repræsenterede Titan i Moskva, maatte flygte. Naar Hauberg i 1916 forlod Titan, var det for at hellige sig mere almene Arbejdsgiver-Interesser. Han, der i 1903, da hans Fæge havde givet ham visse foruroligende Meddelelser om hans Helbredstilstand, var traadt tilbage fra sin Formandspost i Fabrikantforeningen, havde siden, da det første knugende Indtryk havde sat sig, genoptaget Arbejdet i Organisationerne og var i 1906 blevet Medlem af Arbejdsgiverforeningens Hovedbestyrelse. Fra 1907 var han dens Næstformand og i 1911 blev han ved skriftlig Afstemning enstemmigt valgt til Formand. Han havde i Forvejen sikret sig Samtykke fra T itan’s Bestyrelse. Tidligere havde man nemlig set halvvejs skævt til, at Arbejdet i Organisationen lagde for meget Beslag paa Direktørernes Tid. Hauberg fik da ogsaa kun Tilladelsen under Hensyn til »den foreliggende Situation«. Der forestod nogle meget vig­ tige og vanskelige Forhandlinger. Og efter nogle Aars Forløb valgte Hauberg altsaa at fortsætte i Arbejdsgiverforeningen fremfor paa Titan. Den 20. Ok­ tober 1915 førte han sidste Gang Forhandlingsprotokollen paa Bestyrelses­ møde, det vil sige Referatet af den første Del af dette. Saa forlod han Mødet og hans Afskedsansøgning blev behandlet og bevilget. Resultatet blev med­ delt ham i en Skrivelse, der naturligvis udtrykte Bestyrelsens Tak for hans store Arbejde i Selskabets Tjeneste. Hauberg selv var nu ikke helt tilfreds med de meddelte Vilkaar, ikke saa meget paa Grund af Pensionens Størrelse, som fordi den — hvis Selskabet to Aar i Træk ikke havde givet 4 % Udbytte — helt vilde bortfalde. At vurdere Haubergs Indsats i Forhold til de andre Stifteres er vel ikke let. De øvede hver deres. Men hans Initiativ bør fremhæves, der blandt andet gav sig Udslag i, at han tidligt have Øje for Elektricitetens Betydning og ligeledes 124