Titan_1947-3.31.2016 11-22-36 PM

og sammen! Takket være den førende Stilling, de beg­ ge havde indtaget blandt Fabrikanterne i Jernindu­ strien, havde der været ret­ tet mange og drøje Angreb mod dem i Arbejderpressen. Mens Helweg allerede i 1898 havde trukket sig til­ bage som Formand, fulgt paa Vej af bidske Ord i Smedenes Fagblad, saa hav­ de Hauberg stadig hævdet Pladsen som en af Fore­ gangsmændene i Arbejds­ givernes Organisationsbe­ stræbelser. »Lockoutmanden Hauberg« maatte lægge Øjne og Øren til mangt og meget, der ikke var ment som Behageligheder, og net­ op i Marstrands Dødsaar verserede der for Lands-, Over- samt Hof- og Stads­ retten, som det dengang hed, en Sag som han havde

Danmarks første elektriske Jernbane. Enhver Rejsende over Storebælt kender Statsbanernes Kullos­ ningsanlæg i Korsør, bygget af Titan omkring 1904. Men de færreste ved, at Titan hermed anlagde Danmarks første elektriske Jernbane.

anlagt imod Social-Demokraten. Det gjaldt en Artikel, som behandlede hans Forhold overfor Titan i den Tid, der var gaaet, siden han havde solgt sin Fabrik til Koefoed & Hauberg. For det første hævdede Bladet, at han havde faaet alt­ for meget for den, i Forhold til, at han de sidste to Aar, han var Ejer, kun havde tjent alt i alt 4000 Kr. om Aaret. Og Købesummen 370.000 Kr. havde han faaet udbetalt paa en for sig selv særdeles gunstig Maade, nemlig de 200.000 i 6 % Obligationer, hvorved han opnaaede en sikker Kapitalindtægt, mens paa den anden Side Renterne beslaglagde Hovedmassen af Selskabets Udbytte, saa der blev saa lidt som muligt tilovers for Aktionærerne, af hvilke de oprindelige jo tilmed havde faaet deres Aktier nedskrevet med 25 %. Naar disse Aktio­ nærer, som ingen Dividende havde faaet det sidste Aar under Halberstadts 112