Titan_1947-3.31.2016 11-22-36 PM

nok til, at der fremdeles opstod Gnidninger. Paa den ene Side Plankeværket hævdede man, at der blev taget mest muligt Hensyn til Centrifugefabrikkens Behov, saaledes at det endda gik ud over den øvrige Fabrikation. Fra den anden Side mente man, at Leveringerne var for langsomme og Priserne for høje, saa man blev nødsaget til at købe betydelige Mængder af Støbegods i Sverige. Som enkelte bevarede Brevskaber viser, var Tonen fremdeles alt andet end behagelig mellem de to Parter. Hvad der bidrog til at styrke Haubergs Stilling overfor de to andre var, at det var ham, der tjente Pengene. Efter at Branden havde forvoldt en vis Standsning i Centrifugefabrikationen i selve Aaret 1900, gik det atter støt fremad, men ikke tilstrækkeligt til at afbalancere Selskabets hele Stilling. Paa den anden Side den famøse Skillelinie gik det nærmest Pokker i Vold! Paa et uofficielt Bestyrelsesmøde, som blev afholdt i Februar 1902, kom det frem, at Helweg og Marstrand for Aaret 1901 havde haft et Driftstab paa 122.000 Kr. Det var ikke saa underligt, Højesteretssagfører Arntzen sagde til Hauberg, at nu maatte han tage fat, ja forberede sig paa atter at overtage det hele, hvad han imidlertid ingen Lyst havde til. Men i et følgende regulært Møde var Be­ styrelsen enig om at beklage Delingen og dens uheldige Følger og stillede Forslag om at alle tre Direktører igen i Fællesskab skulde administrere den samlede Forretning, saaledes at eventuelle Stridsspørgsmaal mellem dem skulde afgøres af en Opmand, der tillige skulde øve det i Lovene foreskrevne Tilsyn med Ledelsen. Og man formaaede Etatsraad Hammerich til at indtræde i Be­ styrelsen for at overtage dette Hverv. Derfor gik det alligevel ikke bedre. En Opgørelse pr. 31. August samme Aar viste et Underskud for Marstrand og Helweg paa 50.000 Kr. Dette Resultat øvede navnlig sin Virkning paa Marstrand, der Dag for Dag synligt blev mere nedtrykt. Han fordybede sig efterhaanden helt i den Fore­ stilling, at han var et unyttigt Vrag, som ingen Verdens Nytte var til. Og faa Dage efter at han havde taget Orlov paa ubestemt Tid, fik man paa Fabrikken det sørgelige Budskab, at han havde taget sit eget Liv. Det var om Morgenen den 14. Oktober 1902. I T itan’s Direktion blev han afløst af Ingeniør Garde, der ifølge den i sin Tid sluttede Overenskomst med Marstrand, Helweg & Co., havde Ret til en eventuel ledig Direktørpost i Aktieselskabet. Forholdet mellem Hauberg og Helweg blev foreløbig næppe stort bedre. De var, saavidt man kan skønne, begge af haardere Støbning end Marstrand, og begge vant til at staa for Skud, for den Sags Skyld ogsaa fra anden Side, 110 FRA HAUBERGS CENTRIFUGEFABRIK

Figurerne i Forgrunden er fra venstre: Kontorchef P. Th. Petersen, Direktør Hauberg, Fræser A. V. Jensen Christensen, nu den paa Titan, der længst af alle har arbejdet i Virksomheden, nemlig fra 1891, Værk­ fører Johs. Helms og Værkfører Rasmussen.