Titan_1947-3.31.2016 11-22-36 PM
tåret kunde flyttes til Tagensvej, mens Marstrand og Helweg skulde sørge for, at Fabrikken ikke i de første fem Aar efter Flytningen blev anvendt til Maskinfabrikation eller lignende Formaal. Marstrand og Helweg fik paa deres Side Garanti for, at de ikke skulde lide Tab ved Selskabets løbende Kon trakter, saa lidt som ved Efterleveringer af paatagne Arbejder, ved Afhæn delse af Fabrikken i Meinungsgade eller ved Salg af den tilbageværende Be holdning af Aktier i »Sejladsen paa Søerne«. For at kunne bestride de nødvendige kontante Udbetalinger, samt for at kunne udvide Bedriften med Nybygninger, i hvilken Anledning der maatte købes ny Grund, blev det vedtaget at forøge Aktiekapitalen med 400.000 Kr., saaledes at den fremtidig blev paa 1 Million Kroner. Der blev videre vedtaget de nødvendige Lovændringer, blandt disse Ansættelsen af tr e administrerende Direktører. Som det i sin Tid havde været en Betingelse for Koefoed & Hau- berg’s Overtagelse af Haubergs Fabrik, at dennes Indehaver skulde være Direktør for den samlede Virksomhed, skulde nu baade Marstrand og Helweg i Forbindelse med Hauberg administrere A/S Titan. Dette Forhold, de tre ens rangerende administrerende Direktører skulde imidlertid forvolde mange Kvaler. Det er ingen Hemmelighed, at de tre Herrer forligtes meget daarligt, og det v a r ingen Flemmelighed, dengang det stod paa, selvom der blev sat dobbelte Døre ind til Direktionsværelset for at man ikke udefra alt for meget i Enkeltheder skulde kunne følge den tit højrøstede Diskussion. Maaske var det et Optrin paa en flere Dage lang Generalforsamling i Arbejdsgiverforeningen i April Maaned 1898 — ved hvilken Lejlighed Hauberg traadte op imod Helweg — der først gav Vind i Sejlene og førte til et første »heftigt Sammenstød« paa Kontoret Dagen efter mellem de to Direktører. Som venteligt var holdt de to gamle Kompagnoner noget sammen, skønt Marstrand af og til søgte at optræde som Mægler, om end med ringe Held. Det var sikkert i bedste Mening, han i 1898 til stillede sine to Kolleger en Skrivelse i hvilken han søgte at opstille Regler for den fælles Ledelse af Fabrikken, samt Fordelingen af visse specielle Omraader til hver af de tre Direktører. Selv vilde han som i sin Tid paa Fælledvej paatage sig at skaffe Kunder og Arbejde, her dog sammen med Hauberg, mens Helweg skulde lede Samarbejdet mellem de forskellige Af delinger, sørge for rettidig Udførelse, Generalkalkulation for Omkostninger m. v. Hauberg opfattede imidlertid Marstrands Brev som et Forsøg paa at trænge ham tilbage fra Hovedledelsen og gav et ironisk afvisende Svar, hvilket Marstrand tog ham meget ilde op. 98
Made with FlippingBook