TilfældetSofiegården_1969

Andre vil tale om boligaktionen, så jeg vil kigge lidt på Republikken*. Som jeg tidligere har haft erfaring for, foregår der i små sam­ fund uden love et vist spild af personlig ejen­ dom* F.eks. stearinlys, tændstikker, knive og gafler og sågar kopper og tallerkener. Det er uheldigt, men det bliver nødvendigt at accep­ tere det. For tingene er ikke stjålet, de er bare i brug et andet sted., Da der er så man­ ge omvandrere, må man passe på større ting aom båndoptagere, annanasdåser etc» Fyren der mistede 250 kr er et godt eksempel.. Fed fris- telse medførte tyveri for svage s j æ l e . Det kan også have været en udefra.. Det må vi huske på» Det var det personlige ejendomsspild. Personlig i n d s a t s :. Kigger man sig om, kan man sige, at det funge­ rer. IKleai hvordan fungerer det så? Det kan be­ svares med, at det fungerer for langsomt. Det frie samfund vi har nerinde, kræver hver oag slevstændig personlig indsats. Hvor vi ser fejl, må vi venligt kritisere, gennem kritik bliver vi stærke. Gg ligeledes skal vi selv opfordre til kritik fra andre.. Det giver skub i udviklingen. Y/i skal protestere mod hvad vi ser er forkert eller sløvt, og klappe når vi aer noget godt. Fæ l i e s m ø d e t : I en uge har grupperne (madgruppen, den prak­ tiske gris, intern og ekstern) været direkte underordnet fællesmødet, den besluttende for­ samling. Denne struktur er den bedste hindring for kontrarevolutioner, da mellemgrupper eller grupperåd fostrer herskere. Der vil ikke komme herskere så længe alle er på vagt. På vagt mod spind og intriger og gåen bag ryggen» Dette er nemlig begyndelsen til kontrarevolution (kontra = imod), og den ønsker vi vel ikke, for så har vi overgivet os» \Ji har været et frit samfund i en uge* En uge uden bussemænd og betonlove om fødderne, og det bliver selfølgelig bedre og bedre dag for dag især hvis _du giver den en skalle..