TilfældetSofiegården_1969

FÆLLES1Y10DE DEN 8.N01/. 1968 I* Analyse af vor situation.

Kommunens tilbud, om at vi kan få n r . 32 i stedet for 33 og 35 skal ikke ses som en ko m­ promisløsning, idet de helt har ignoreret vo­ re vægtigste og meget sagligt motiverede krav, nemlig: i) at vi ikke ville fraflytte, før vi havde synlige beviser fra bolig tilsynsrådet for at nedstyrtni ng sfa re n er sandsynlig. 2) At vi ikke ville flytte førend nybyggeri kunne påbe­ gyndes senest 3 mdr. efter vor fraflytning. Det må være klart for alle, at problemet vedr, 33 og 35 er blevet genstand for en privat prestige-politisk studehandel, l/i skal derfor ikke acceptere kommunens "kompromis", men stå fast på vore rimelige krav og stadig efterlyse en rimelighed i kommunens dispositioner. Jens mener at vi ikke alene står stærkt, men har vundet vor sag. 2. Målsætning* Den ov er di mensionerede presse Sofieg'ården har været genstand for, skal ikke blot ses som et udtryk for romantisk medlidenhed med de 7 me n­ nesker - snarere som et principielt angreb på det system, som de er ofre for, l/or målsætning skulle/kunne da være, med Sofie gården som udgangspunkt, at give vore akti o­ ner fremover et mere socialt og udadvendt pe r­ spektiv, dvs. f.ex. påpege kommunens helt uri­ melige saneringsfremgangsmåde, dels ved at hu­ se og grunde står tomme i årevis, samtidig med at der vitterlig eksisterer et boligproblem, dels ved at vort lille problem herude går for­ ud for betydeligt større problemer på Nørr e— og l/esterbro. Et helt konkret forslag til vor målsætning kunne være, at vi lovligt får etab­ leret en ordning som den, vi kender i Sverige, hvor unge under uddannelse kan flytte ind i allerede kondemnerede lejligheder mod istand­ sættelse for egen risiko, for så af en uvildig komite at blive boligberettigede et år ad ga n­ gen, forstået sådan, at man, hvis det findes forsvarligt, får sit lejemål fornyet hvert år.