TilfældetSofiegården_1969

Int: Det jeg egentlig spurgte om her uar: Når nu det der sker på Christianshavn på den måde, hvorfor får De Unges Bo — ligaktion så lov at rykke ind i L æ ge fo r­ eningens boliger, som også err k o nd em ne­ rede? E..S: Det kender jeg ikke«. Jeg har ikke kon­ demneret Lægefore ni ng ens Boliger, og mig bekendt er de ikke kondemneret, Int: filen de skal dog snart rives ned? E,S, Det er muligt, men de er ikke k o nd em­ neret! Int: (Ylå jeg have lov at spørge om en enkelt ting så: når De hele tiden har givet af­ slag - hele tiden været indstillet på at give afslag, hvorfor har De så fire ga n­ ge været ude for at tale med de unge og se husene? E,S: Jeg har ikke været ude for at tale med de unge. Jeg har været ude for at se på hvaé det var., de gik og lavede derude, og hvad det var for noget derude, og hvordan vor egen ejendom så ud. Så kun­ ne jeg jo ikke undgå at møde de unge, og så har jeg sagt til dem " det kan ik­ ke nytte noget, at I går og lavet alle disse ting, for de t er ulovligt, og vi kan ikke tolerere, at I bliver boende længere end saneringssagen er f æ rd ig be­ handlet, så skal I ud". Int: Synes De ikke de unge skulle have haft noget skriftligt at holde sig til? E.S: Hvad skulle de have af skriftligt? De ved jo at saneringen - — Det er jo ik— kemig - — jeg har ingen kontakt med de unge - Jeg kan ikke sige til de unge, de skal ud, jeg kan sige til ejeren:"De må sørge for at de unge skal ud" og det har jeg gjort den ene gang efter den an­ den - — Skriftligt - og (Ylundtligt! Int: De unge har sendt en ansøgning - - E.S; Jamen det har, — De unge kan ikke søge om noget som helst der. De ejer ikke de e jendomme c