TilfældetSofiegården_1969

ind - for så er det hele håbløst - så kan man overhovedet ikke kondemnere og saaere i denne by. I.ntr Men synes De ikke, der er forskel på unge mennesker og så familier med børn? E.S: Ikke sådan som de ejendomme er! Int: Men nu, jeg har jo selv været ude og se p å dem .. E ,.S: Det har jeg osse., Int: Og de ser jo ganske hyggelige ud.., E *S * 0 a, det gør det, men det er sminkede lig ! Int: Har De erklæringer på, fra kommunens si­ de, at de er su nd hedsfarlige? E *S : Da Int:. Og at de er i fare for at styrte sammen? E*S: Da— — Og det har altså været anket bå­ de til Bo li gt il sy ns råd et og til O m b u d s ­ manden, og ingen af stederne har man få­ et andet end det samme svar, Int:, Nu hævder de unge mennesker jo, at det E .,S z Jeg er ikke så sikker på, at de unges udsagn kan regnes helt højtideligt, i betragtning af, at de også fortæller, at jeg har givet dem tilsagn, om at de kan få lov at bo — og det er i hvert fald forkert*, Int: Borgmester Saunte, nu har de altså gi­ vet afslag til de unge mennesker deru­ de, men samtidig — --- E..S: Deg har ingen kontakt, altså ingen rela­ tion til de unge, jeg har kun til eje­ ren af ejendommen, og med ham har jeg truffet den aftale, om at de to ejen do m­ me, som er i fare for at styrte ned, skal rives ned, og at de andre skal ri­ ves ned, når han kan begynde på sane ri n­ gen, og det skal han begynde på i febru­ ar måned 69. sz Den første sten er fjernet men går fra hånd til hånd tilbage igen -- der er i fare for at styrte sammen, i virkeligheden er en mur, som tilhører en helt anden ejendom, end den de unge bor i