TilfældetSofiegården_1969

Samtlige lejerpartier blev målt op, så vi fandt frem til det samlede beboelsesareal.. Derefter opstillede vi et årsbudgét, og regnede på grundlag af disse to tal ud, hvor meget den en­ kelte kollegianer skulle betale i månedlig hus­ leje pr.m lejlighedsareal for at budgettet kun ne holde, hvilket ‘blev til 5,75. Dvs. en lej­ lighed på 25 m har en månedlig husleje på 134 kr - heri inkluderet det senere omtalte måned­ lige kontingent på 30 kr. - Og det e_r små lej­ ligheder, netop velegnede til kollegiebrug. Sofieqårdens organisatoriske opbygning. Straks efter at beboerne i august 1956 havde meddelt det selskab, der ejer ejendommene, at deikke længere ville foretage huslejeindbeta— li.nger til, den af selskabet, udpegede besty­ rer, nedsatte man - som tidliger omtalt, på et lejermøde et 8 mands udvalg, der udarbejdede love for bygningernes fortsatte eksistens som kollegium. Disse love indeholder i meget kor­ te træk følgende: Man dannede en lejerforening med en halvårlig generalforsamling, der har ø— verste myndighed. På generalforsamlingen væl­ ges en bestyrelse bestående if 4 medlemmer til foreståelse af kollegiets daglige drift. Man kg n afgive en stemme pr. lejemål. Bestyrelsen konstituerer sig selv, den varetager foreninr gens interesser, og uddelegerer i størst mu­ ligt omfang (evt.mod symbolsk betaling) opga­ ver til de af beboerne, der måtte være kompe­ tente på området. Endvidere vælger man en re­ visor, Kolleqielejerforeninqens arbe jdsområde. Spørgsmål om udelukkelse af foreningen (dvs. tab af lejlighed p.gr.a. overtrædelse af lo­ vene) — om arbejdsopgavernes prioritering — om kontrol med listen over lejlighedssøgende - om kontingentets størrelse etc. afgøres lige­ ledes på et lejermøde. Lejerforeningens kontingent er for tiden 30 kr om måneden pr. lejlighed. Det giver et års­ regnskab, der balancerer på omkring 14.000 kr. Pengene bliver brugt til lønninger - 12 beboe­ re modtager tilsammen ca 700 kr om måneden i løn, - til vedligeholdelse af indvendige in-

38