TilfældetSofiegården_1969

blemet nu ganske klart bliver denner:."I må ikke bo i husene — I skal ikke flytte» Hu­ sene må ikke stå der — de skal ikke rives n e d " ! Endelig i August måned får vi et møde med Urban Hansen, hvor han tager bladet fra munden og dikterer os,'at de to omtalte hu­ se skal rives ned senest l,.november 1968 og at vi alle skal rømme husene senest I.febru- ar 1969. Det var en besk en at sluge fra "den hr Han­ sen, der havde hjulpet os en gang, og som nok skulle hjælpe os igen" (U.H. juli 1967). Vi havde klaget til Boligtilsynsrådet og Ombudsmanden over den kommunale handlemå­ de i denne mærkværdige sag. Og sandelig om Urban Hansen ikke foreslog os, at hvis vi trak klagerne tilbage, ville han lade poli­ tisagen mod ejerne falde,, for ulovlig ud­ lejning. Dette foreslog han august 1968, vel vidende, at politisagen,på foranledning af kontorchef P »S JYlathiasen Boligkommisionen , var stillet i bero. indtil 15 februar 1969. Selv Ombudsmanden blev holdt hen med tåge­ snak fra de kommunale myndigheder,, hvilket fremgår af, at han meddelte os, at han ik­ ke kunne behandle sagen, da kommunen havde anlagt sag mod ejerne, og at sagen således ville komme for en domstol. Så henvendte vi os til politiet, som part i sagen, og bad så mindeligt om, der måtte­ blive rejst anklage mod os, så vi kunne kom­ me i retten, og med afhøringer af os, af ejer­ ne, af borgmestre og råd og af kommisioner, få afgjort, hvem der havde ret. Dette vil der nu aldrig blive kastet lys over.. Politiet af­ slog underligt nok henvendelsen. Derefter skrev vi et langt brev til Edel Saun— te, hvor vi trak sagen op og konkluderede, at vi blev nødt til at have etc møde, for at tale os tilrette om tingene.. Brevet blev al­ drig besvaret. Eller var svaret de' 217 be­ tjente og 23 falckmænd? I oktober 1968 steg aktiviteterne, l/i fik eks­ perter til at undersøge om husene virkelig var