TilfældetSofiegården_1969

så da:; jeg vågnede i morges, var hun flyttet ind i den anden stue. Så sagde jeg: Hva faren i helvede? Ja, jeg havde ligget og snorket som en hest, du ved - og så havde hun skubbet til mig tre gange og så var jeg blevet pisse­ fornærmet.. J: Du ville nok køre Kende ned af trappen? N: Ja;, jeg hørte dig tale med store bogstaver til ham narkomanen hernede: KA DU KOIYIIYIE UD P : Det bliver man jo nødt til i vore dage — J: Det er ikke helt løgn.. Det eneste sprog de næsten forstår, er at få nogen på kajen. N: Sådan nogen narko—mennesker?. J • Ja» nogen af dem.. Der er nogle af dem, der ar sådan, fuldstændig hinsides al kommunika­ tion - du kan ikke tale med dem — N : Er den eneste måde de kan forstå dig, ved fysisk smerte, mener du? J: Næ, ikke sådan - N: Det gør sgu da ondt at få en på lampen. J: Nå, jo, jeg har nu ikke givet nogen af dem nogle på lampen, men jeg råber meget højt, og sådan noget, ikke? det er det eneste de for­ står*. Jeg kender ooså en hel del underlige mennesker ikke? de stjæler fra hinanden og hy­ ler og skriger— P: Kender du det, at man er helt opkogt i ho­ vedet efter sådan en druktur, - N: Næ, jeg kender det ikke - men man kan jo bare se på dig — P: og så kommer der sådan en original og væk­ ker mig, og siger han hedder Tony, og vil ha­ ve en kost - nej - øv - narkovrag.