TilfældetSofiegården_1969
ejendommen har fundet, at der foreligger fare for nedstyrtning, og at dette skyldes mangelfuld ved ligeholdelse, der må antages at have en nøje sam menhæng med, at ejendommens benyttelse til op- hold i medfør af boligtilsynslovens § 1 2 har været forbudt siden 1. april 1965. Det er rådets opfat-' telse, at den omstændighed, at ejendommen desu agtet, uden at forbudet er ophævet eller ændret, beboes af unge mennesker under uddannelse, ikke kan bringe forholdet uden for reglen i lovens § 21 .« Også Det Gamle Københavns Venners Bolig aktieselskab nr. 3 påklagede for sit vedkommende boligkommissionens afgørelse til boligtilsynsrådet, der efter det oplyste i skrivelse af 7. maj 1968 efter besigtigelse stadfæstede afgørelsen og i an ledning af en senere henvendelse fra ejeren i skri velse af 6 . august 1968 meddelte, at det ikke fandt anledning til at ændre sin afgørelse af 7. maj 1968. Rekvirenterne har til støtte for deres påstand gjort gældende, at rekvisitus efter lejelovens § 14, stk. 1, nr. 1, og lejekontrakternes punkt 3, 2. punk- tum er pligtig at fraflytte ejendommene, idet der foreligger et krav fra myndighedernes side om nedrivning. Rekvirenterne har overfor boligtilsyns- rådet bestridt lovligheden af rådets afgørelse, hvor- ved boligkommissionens påbud stadfæstedes, men rådet har fastholdt afgørelsen. Under de forhand- hnger, der derefter er ført med kommunen, er det blevet tilkendegivet, at der ville blive indledt po- litisag mod rekvirenterne, hvis nedrivningen ikke var tilendebragt inden 1. november 1968, og rek- virenterne har herefter akcepteret afgørelsen. Selv- om man i lejekontrakterne måtte kunne indfor- tolke et forbehold om, at kravet fra myndigheder ne skal være lovligt, er også denne betingelse op fyldt, idet der foreligger et i formen lovligt krav. Om kravet også iøvrigt er lovligt, bør ikke prøves af fogedretten, der bør lægge til grund, at kravet er lovligt, medmindre det må anses som en nullitet, hvilket ikke er tilfældet. Rekvirenterne har modsat sig, at sagen udsættes, og påstået den afgjort på det Rekvisitus har til støtte for sine påstande gjort gældende, at lejekontrakternes punkt 3, 2. pkt., må fortolkes således, at lejeren kun er pligtig at flytte, såfremt myndighedernes krav om nedrivning er lovligt - ikke alene formelt, men også iøvrigt - hvilket ikke er tilfældet i denne sag. Rekvisitus har herved anført, dels at boligtilsynsrådet ved sin afgørelse har overskredet de i boligtilsynslovens § 2 1 fastsatte grænser for dets skøn, dels at der foreligger magtfordrejning. I førstnævnte henseen de har rekvisitus nærmere anført, at lovens betin gelse om, at ejendommen skal henstå helt eller foreliggende grundlag.
® o, ^
“ ^
a l O
0 ^ Z ¡¡j Lij * > . t! * ^ ry z ^ “ r..( ^ O s $ * ° * :n 1 c ■* ® o OC 2 H E * CO ui 2 “ . < K"\ * Q ^ s ° I z 2 v n . £ « Z o ^ ^ z o -L; “• Vj j ^ ^
Made with FlippingBook