TilfældetSofiegården_1969

Hun hav/de gennem længere tid ventet, at en håndværker skulle komme og slibe det gamle skæve og nedslidte stuegulv af. Flere gange havde han i telefonen sagt, at han kom, og lisså mange gange havde hun ventet forgæves. Så en dag hun kommer hjem ved frokosttid, for atter en gang at vente på slibemanden, møder hun i opgangen en håndværker med tommestok og det hele, der spør - Nå, hvor bor du så min lille pige?. - Han er mig lidt frimodig, den slibemand - tænker hun "oppe på k v i s t e n " ! - senere fortalte hun:."Han kommer så med op og sætter sig ned og tar en smøg, - byder mig en, vi sidder så der overfor hinanden og ry­ ger. - 3a, ja, tænker jeg, selv slibemænd kan vel trænge til en pause og en smøg en gang i- mellem, l/i sludrer så lidt om vejr og vind, — så ser han på mig - og så siger han: "Hvad med en 50er?" - ^en er mægtig, siger jeg! - l/i havde i telefonen aftalt 56 kr., men nu kunne han vel nok selv se, at gulvet ikke var så stort. Jeg spekulerede på om han ikke snart skulle ned i vognen efter sine redska­ ber (nu må jeg lige indskyde, at da alt var ryddet op inde i stuen, sad vi inde i kammeret jeg på sengen og han på en stol i hjørnet) Skal du ikke se at‘ komme igang, sagde jeg så. Endelig rejser han sig så. (Yien istedet for at gå ned, går han hen aog sætter sig ved si­ den af mig, og vuu— up, begynder han at kram­ me mig. — Jeg biir hundeangst, det h e l e .snø­ rer sig sammen — kan hverken skrige eller la­ de være! - Da jeg så har bakset med ham det me ste af en halv time, får jeg endelig råbt til ham "hvis De ikke ser at få skrubbet af nu, skal jeg nok få meldt det til Deres firma» - fil it firma, snøfter han foragteligt, jeg har squ frokostpause nu, og lov til at gøre hvad helvede, der passer mig. Føræt da går den pinagtige fejltagelse op for hende, og hun får "slibemanden" bakset ud på trappen, døren slået i slå, hvorefter hun syn­ ker rystet sammen på en stol, og kan hverken le eller græde. 10