TilDenPharmaceutiskeLæreanstalt_1892-1917

Med Hensyn til Infektionsmaaden ved den spontane Infektion, giver de foretagne Forsøg ingen helt sikre positive Oplysninger. Forsøgene taler gan ske bestemt im od en Infektion gennem T a rm kana len , da Føl Nr. 2, som to Gange blev fodret med store Doser Kultur, forblev fu ldkommen rask i de første 6 Døgn efter Fødslen , indenfor hvilke alle hidtil iagttagne spontane Tilfælde er optraadte. At dette Resultat ikke skyldtes Uimodtagelighed hos Føllet eller manglende Virulens hos den anvendte Kultur, viste sig derved, at den paafølgende intravenøse Injektion af en ganske tilsvarende Kultur havde Døden til Følge. In fektion gennem N avleka rren e er forsøgt i tre Tilfælde. Hos Føl Nr. 1 gav Forsøget ganske negativt Resultat, hvilket efter al Sandsynlighed har sin Aarsag i, at den anvendte Kultur havde henstaaet ved Stuetemperatur i ca. 14 Dage. Da Bact. viscos. equi ikke bevarer sin Levedygtighed i kunstige Næringssubstrater i stort mere end en Maaned, er det mere end sandsynligt, at en Henstand i et Par Uger har hidført en betydelig Virulenssvækkelse. Naar Kulturen i det hele taget blev anvendt, skyldtes det, at Føllet uventet ankom , uden at man havde nogen anden Kultur parat; alligevel turde man ikke udsætte Forsøget af Frygt for, at det skulde volde Vanske­ ligheder at holde Føllet i Live, indtil en frisk Kultur var fremstillet. Hos Føl Nr. 3 optraadte der 6 Dage efter Infektion gennem Navlekarrene de ovenfor omtalte sygelige Tilstande. At disse skyldtes Bact. viscos. equi, maa i det mindste for Ledlidelsens Vedkommende anses for bevist, da man i det angrebne Knæled paaviste denne Bakterie praktisk talt i Renkultur, og naar Bakterierne har kunnet slaa sig ned i dette Led, maa de fra de tromboserede Navlekar have banet sig Vej over i Kredsløbet. Endelig fremkaldte Infektion gennem Navlekarrene hos Føl Nr. 4 en akut, hæftig Septicæmi; da Injektionen i dette Tilfælde fandt Sted straks efter Fødslen, inden en ordentlig Trombedannelse var komm en i Stand, bliver Forho ldene nærmere at sammen ligne med en intravenøs Injektion end med en Navleinfektion, saaledes som den finder Sted under naturlige Forhold. Det er naturligvis ikke let at sige, hvorledes det vilde være gaaet, hvis man i dette sidste Tilfælde i Stedet for at injicere Kulturen havde nøjedes med at indgnide den paa den overrevne Navlesnor; men Sandsynligheden taler for, at en saadan Fremgangsmaade næppe vilde have ladet Føllet uberørt.