TilDenPharmaceutiskeLæreanstalt_1892-1917

være meget for lille. —Trods dette Faktum maa man ikke undlade at udtrykke sin var­ meste Anerkendelse af, at Direktion og Lærerkræfter i de forløbne Aar har formaaet at ordne og tilrettelægge Stu­ diet, saaledes at Læreanstal­ ten paa delte Punkt er fuldt paa Højde med Tidens For­ dringer. — Ved Siden af alt det Gode, der maa siges om Læreanstalten, og den Tak­ nemmelighed , med hvilken Standen til alle Tider vil m indes Etatsraad H a n s e n s Gavmildhed, og den Tak, der tilkommer Staten som Op­ retholder af Undervisn ings­

værket som Statsinstitution, maa der altsaa ogsaa k omm e en Beklagelse til Udtryk over Lokalernes Mangelfuldhed. — Jeg skal derfor nærmere om ta le fo r nogle af de vigtigere Lokalers Vedkommende , hvorpaa denne Mangelfuldhed beror. AUDITORIET. Auditoriet, der er den for alle Studerende paa samme Stadium fælles Høresal, har allerede for mange Aar tilbage og med det stadigt stigende Antal Studerende vist sig altfor lille. Der findes kun dette éne og intet andet Lokale, der kan omforme s eller tillægges dette ene Audi­ torium. Det maa tjene baade som Forelæsnings-, Examinatorie- og Ex am en s loka leog udenfor denne Anvendelse tillige som Øvelseslokale til fysiske Øvelser og som Mødesal. Et fysisk Laboratorium findes nemlig slet ikke. Som Forelæsningslokale er det saa lille, at de Stu­ derende paa et nogen lunde stort Kursus ikke kan finde Siddeplads, endsige Skriveplads — selv om Vindueskarmene ogsaa benyttes. Og Arbejdsforholdene er ogsaa i højeste Grad primitive, naar det for en Tid omformes til Benyttelse ved de fysiske Øvelser. Endvidere maa det bemærkes, at Luften i én og samm e med Tilhørere proppet Fore­ dragssal, naar denne daglig bruges 3 (undertiden 4) Timer i Træk, ikke er sund, hverken for Foredragsholder eller Tilhører. 64