TilDenPharmaceutiskeLæreanstalt_1892-1917

Undervisningsanstalt med en efter de pharmaceutiske Studerendes Fordannelse bedre afpasset, mere obligatorisk Undervisning end den, som Universitetet og den polytekn iske Læreanstalt formaaede at byde, og om, at Sagen maatte prøves i en Komm ission med Delegerede fra den pharmaceutiske Examen skomm iss ion , Sundhedskollegiet, det lægevidenskabelige Fakultet og Apothekerstanden. Komm issionen blev nedsat 31. Decbr. s. A. og kom til at bestaa af Prof. J u l . T h o m s e n , Apotheker C a r l P e d e r s e n og Docent, Dr. O. G. P e t e r s e n for Examen skomm ission en , Prof. W a r n c k e for det lægevidenskabelige Fakultet, Stabslæge M ø l l e r for Sundhedskollegiet og Assessor, Etats- raad P i p e r samt Etatsraad C h r . D. A. H a n s e n for Apothekerstanden. Komm issionen afgav sin Betænkn ing i Oktober næste Aar. Den gik i det væsentlige ud paa følgende: »Fordringerne ved den farmaceutiske »Eksamen, saaledes som de ere angivne i den kgl. Anordning af »17de Novemb e r 1882, anses som fyldestgjørende under Forudsætning »af, at den Studerende i Virkeligheden tilegner sig de fornødne »Kundskaber paa en varig og grundig Maade. I den Betn ing lader »den nuværende Undervisn ingsmaade meget tilbage at ønske. »Det farmaceutiske Studium er for Tiden frit; den Studerende xer vel henvist til de Forelæsninger og Øvelser, som boldes i de »forskjellige Fag ved Universitetet og den polytekniske Læreanstalt, »men i Maaden, paa hvilken han vil benytte dem, er ban stillet »frit. Da den Studerende ofte for første Gang komme r til Hov ed ­ sstaden, naar han skal begynde sine Studier, vil ban der være udsat »for mange Indflydelser, som aflede Interessen fra Studeringerne, »og kunne faae en uheldig Indflydelse paa den unge Farmaceut, »saameget mere som denne tidligere bar været meget bunden ved »Tjenesten i Apotheket og nu pludselig bliver sin egen Herre, ofte »uden Slægtninge eller ældre Bekjendte i Hovedstaden. »Den uheldige Indvirkning af denne Frihed gjør sig saameget »mere gjældende, som den Studerendes Tid kun er optagen af »Forelæsninger og Øvelser i omtrent 8 Maaneder af Aaret, idet »Besten medgaar til Ferier og Exam iner ved Universitetet. Besultatet »er derfor som oftest det, at den Studerende tyer til en Manuduktør, »enten for bedre at udnytte Tiden eller fordi han ikke besidder »den fornødne Energi til Selvstudium eller tilstrækkelig Øvelse i »at læse paa egen Haand. »Tanken om at indføre en mere obligatorisk Undervisning bar »derfor allerede for lang Tid siden været Gjenstand for Drøftelse;