TilDenPharmaceutiskeLæreanstalt_1892-1917

man efter den kinetiske Gasteori forklarer en indespærret Luftarts Tryk. Imidlertid er opløste Saltmolekyler ikke det samme som Luft­ molekyler: en Opløsning er en Vædske og ikke en Luftart. Havde man en B land ing af to forskellige Luftarter indesluttet i en Beholder, hvis Vægge kun tillod den ene Luftart at trænge igennem sig, medens den andens, den »opløstes«, Molekyler var for store til at slippe igennem Porerne, og stilledes denne Beholder ind i et Rum med den første Luftart i, da var Sagen klar nok, da vilde nemlig denne ydre Luftart trænge ind, indtil dens Partialtryk var lig det ydre Tryk, (1 Atmosf. f. Eks.), medens den opløste Luftart vilde vedblive at udøve sit Partialtryk, med hvilket Trykket inde i Beholderen sluttelig vilde overstige Trykket udenfor. Men en Opløsning er en Vædske, og Vædsker og Luftarter er to meget forskellige Ting, og derfor kan den kinetiske Teori ikke ligefrem anvendes til Forklaring af det osmotiske Tryk. Desuden passer den ovennævnte Lov kun for for­ tyndede Opløsninger, men svigter ganske for koncentrerede. Jeg har tidligere1) fremsat en Teori, i Følge hvilken det osmotiske Tryk skyldes Tiltrækningen mellem Vandmolekylerne og de opløste Saltmolekyler,og paa Grundlag heraf udledet en Formel, hvorefter det osmotiske Tryk kan heregnes ogsaa for koncentrerede Opløsninger. Jeg har i det nævnte Arbejde prøvet Teorien væsentlig paa andres, navnlig A b e g g s Maalinger af det osmotiske Tryk bestemt ved Fryse­ punktsdepressionerne; det her foreliggendeArbejde omhandlersenere udførte egne Maalinger. Den nærmeste Foranledning til, at jeg tog Spørgsmaalet op paany, var den, at vi i Mellemtiden havde faaet en udmærket Metode til Bestemmelse af en Opløsnings Frysepunkt angivet afProf. K. P r y t z 2). De tidligere anvendte Metoder krævede en Del mere eller mindre besværlige Korrektioner, hvorfor de ældre Maaleresultater maaske ikke er saa helt paalidelige. Det eksperimentelle Arbejde omfatter følgende Dele: 1) Opløsningernes Tilberedelse, 2) Bestemmelse af Vægtfylderne ved ()°C, 3) Opløsningernes Frysepunktsdepressioner og 4) Bestem- FORSØGENE. »Om d et o sm o tisk e T ry k s N a tu r«, G ad 1898, og Z eitsch r. fu r p h ys. C hem ie, B. 28. S. 115 — 144. 2) K. P ry tz : D rud eA nn. d er P hys. 7, S. 882 fl. og »F y sisk e M aalem etoder«, S. 1(54. E n dvidere H. M. Hansen, V ejled n in g ved de fys. Ø velser for F ab rik sin g e n iø re r 11, S. 25.