ThovvaldsensMuseum_1895

Værelse V.

7 i

Navnet spiller imidlertid i dette Tilfælde en ringe Rolle. S erg el havde kaldt en tilsvarende Figu r „D iomedes“, og Canova, som nogle A ar efter ( 1 8 0 8 ) gjorde en ny Helte­ figur, der minder saa stærkt om Jason , at man godt kan betragte den som et F o rsø g paa at give Thorvaldsens Figur i en forbedret Udgave, kalder sin Statue „H ektor“ efter en af Heltene i den trojanske Sagnkres. Jason var en græsk Kongesøn, der for at vinde sin Faders T ron e tilbage maatte udføre den Bedrift at hente et gyldent Vædderskind, som hang i en hellig Lund i Kolchis paa Østkysten af det sorte Hav. Vædderskindet, der bevogtedes a f en D rage, havde den Evne at bringe L ykk e og Frugt­ barhed til det Land, hvor det fandtes. Jason samlede en iSkare Helte og drog med dem paa Skibet A rgo — hvor­ efter Heltene kaldes Argonauter — til det fjerne Land. Undervejs maatte de udstaa mange F arer, men i Kolchis lykkedes det Jason ved Kongedatteren Medeas Hjælp at fælde D ragen og bemægtige sig Skindet, som han saa bragte hjem med sig. T h . har fremstillet Jason umiddel­ b art efter, at han har fældet Dragen. Han er paa Vejen tilbage til S k ib e t; Vædderskindet har har han kastet over venstre Arm, og Spydet, hvormed han dræbte Dragen, ligger over hø jre Sku lder; han ser sig tilbage efter det fældede Uhyre med en stolt, sejrsbevidst, næsten overmodig M ine; stærk Selvfølelse gennemstrømmer ham, han er en Mand, der er sig sin S ty rk e og Skønhed bevidst. Baade Stillingen og Stemningen minder en Del om den belvederiske Apollo — Guden er ogsaa i B eg reb med at tilintetgøre sine Fjender — , men Skønhedstypen er noget forskellig i de to Statuer. Apollo er slank, med lange Lemmer og ikke særlig fremtrædende Muskulatur, Jason er mere kort og kraftig, bred over Skuldrene, med højt B ryst, stærke Sider, muskuløse Arme og Ben, kort sagt en Mand, der har udviklet sit Legem e ved A rbejde og Anstrengelse, medens Gudens ideale Skønhed er bleven næret af Nektar og Ambrosia. Det vidner om T h .s store Begavelse og fine Instinkt paa sin Kunsts Omraade, at han her ikke fulgte Strømmen og Modesmagen, men gik sine egne Veje. Canovas „P erseu s“ er en flov Efterligning af den belvederiske Apollo, Thorvaldsens „ Ja so n “, der har noget af Apollos Stilling, dog mindre teatralsk, minder ved sin Formgivning mere om Hestebetvingerne paa Monte Cavallo, de prægtige