ThovvaldsensMuseum_1895

Forhallen. 35 Form er træde tydelig frem, derover en vid Æ rme-Kappe med P elskrave og paa Hovedet en Hue med Pelskant. Meget i F ig u re n : den faste, støtte Stilling, Hovedets Hold­ ning, Armbevægelsen, de lidt almindelige Ansigtstræk, det lange, tvedelte Skæ g minder om andre thorvaldsenske F i­ gurer, navnlig enkelte af Apostlene. D er er næppe Tvivl om, at Bissen bevidst har søgt at arbejde i Thorvaldsens Stil og har betragtet sit Værk som thorvaldsensk. Maaske dette er Skyld i, at Statuen er b'leven noget tør. De to R elieffer paa Fodstykket forestiller Scener fra Gutenbergs T ry k k eri. I det ene sidder han ved Bordet og viser de nyopfundne løse T yp er til sin Kompagnon Fust, der staar og læner Armen til en udskaaren Træ tavle af den Slags, som hidtil anvendtes ved Trykning af en. S id e ; i det andet d rejer en Svend paa Pressen, medens G. staar og betragter et nytrykt B la d ; andre Blade hænger til 'Forring over en Snor. Navnlig den sidste Scene er godt fortalt med en Gutenberg-Figur, der er nok saa livfuld som Hovedstatuen. Modellen til Mindesmærket fuldførtes 1 8 3 3 — 3 5 , støbtes i Bronze i Paris og opstilledes i Mainz 1 8 3 7 . Bissen fik 1 0 0 Louisdorer (c. 1 5 0 0 K r.) for sit Arbejde. T h . vilde intet have, men gjordes til Æ resb o rg er i Staden og mod­ tog megen Hyldest for Værket, da han i Juni 1 8 4 1 gæstede Mainz paa Vejen til Rom. Nrr. 1 4 2 — 1 4 5 P av e-M in d esm æ rk et. — Dette Min­ desmærke, det største, T h . har udført, findes i Katolicis­ mens Hovedkirke, Peterskirken i Rom. Det er rejst over Pius V II, der var Pave fra 1 8 0 0 — 1 8 2 3 . Han sluttede Fo rlig med Napoleon og var 1 8 0 4 til Stede i Paris ved K ejserkron ing en ; men da han ikke blindt vilde lystre den egenmægtige H ersker, besatte Napoleon 1 8 0 8 hans Land, K irkestaten. Paven lyste Ban over Kejseren, der til Gen­ gæld lod Kirkens Overhoved gribe og slæbe om til for­ skellige Fængsler, indtil Ulykken brød ind over ham selv ved F eltto g et til Rusland 1 8 1 2 . Pave Pius blev efter Napoleons Fald genindsat i sine Rettigheder og kom til­ bage til Rom den 2 4 . Maj 1 8 1 4 . Han viste under al sin Modgang baade klog Standhaftighed og en Forsagelse, der vandt ham alles Sympati. Da man paa hans Dødsleje kaldte ham med den brugelige T itel „hellige h ad er“, sagde h an : „Kald mig heller a rm e S y n d e r!“ Han havde en hen­ given Ven i sin dygtige Statssekretæ r, Kardinal Gonsalvi,