ThovvaldsensMuseum_1895

Værelse LUI.

283

Sø lvbæ ger o g et Glas, han daglig betuttede i sine senere Aar. — V ed Vinduet staar en af Kunstakademiets Læne­ stole, som blev hensat i Salen, hvor han modelerede sine Byster o g Relieffer, for at han kunde hv ile sig deri under A rbejdet — samt det tarvelige Lædersæde fra Hofparket­ tet i det kgl. Teater, paa hvilket han sad, da han døde. I de to s m a a M o n t r e r ses, i den til højre for D ø r e n : En Gipsafstøbning af Th .s Ansigt tagen i en yngre A ld er; — en L o k af hansHaar fra 1838; — to Laur­ bærkranse,som overraktes ham ved hans Ankomst til København 1838, den ene af Kunstnerne ved Landstig­ ningen p aa Toldboden, den anden af Damer, da han traadte ind i sin Bolig paa Charlottenborg; — en Oliven­ krans fra den græske Billedhugger Kautanzoglos i Athen, som medbragtes af den græske Deputation, der 1863 kom for at hylde Prins G eo rg som vordende Konge af Græken­ land. — I Montren til venstre: En Gipsafstøbning af Th.s Hænder med hans Modelerstok samt andre Redskaber til Modelering i L er o g Arbejde i Marmor o g Bronze ; — Hoved­ erne af Lerskitserne til „M inerva“ og „Æ sku la p “, de store Bronzefigurer til Nicherne i Kristiansborg Slots F a ­ cade, som først blev udførte efter hans Død, samt til Videnskabers o g Kunsters Genius paa Frederik V is Mindes­ mærke (se Skitsesmi. i Værelse XXX III). O ve r denne Montre: Thorvaldsens Vaaben: Tho r med Hammeren paa Skulderen o g derunder V a lg sp ro g e t: „Frihed o g Kærlighed til Fædrelandet“ . Vaabenet blev affordret T h ., da han 1839 var bleven Storkors af Danne­ b r o g ; det skulde efter Skik o g Brug ophænges paa Frede­ riksborg. T h . kendte, som han sagde, intet andet Vaaben, end det T , der stod i hans Faders gamle Signet. Imid­ lertid gjorde han nogle Udkast med en T h o r som Mærke, o g til V algsp ro g valgte han: „Kærlighed til Fædrelandet“ . Oehlenschlåger foreslog ham, at han skulde sætte „F rih ed“ til, da han jo var Frihedsmand; det tiltalte Th., thi, som han spøgende sagde, „for at bevare min Frihed har je g jo aldrig giftet m ig“ (jvnf. S. 183). Vaabenet interesserede d o g ikke Th . læ n g e; først efter hans Død blev det teg­ net af Bissen. Valgsprogets sidste Ord blev: „Kærlighed til Fædrelandet“ .

-'TCIVT--