ThovvaldsensMuseum_1895

Værelse XXXIX.

250

Billeder paa disse Vægge er italienske fra det 16de og 17 de Aarh. I S k ab et ved Bagvæggen findes Resten a f Møntsam­ lingen. Paa S k ab et en Marmorbyste af Thorvaldsen om­ trent midt i /(.orne, modeleret a f Tenerani.

Værelse XXXIX. Antike Skulpturer af Marmor og brændt Ler.

De fleste af disse Genstande er købte af T h . under hans mangeaarige Ophold i Rom og skriver sig fra Rom s Om egn; enkelte S tykker hørte til Brøndsteds Sam linger. D er er smukke og interessante T in g imellem, som viser, hvor hø jt Smagen var udviklet i den kunstindustrielle F a ­ brikation, af hvilken de fleste er fremgaaede. Blandt Mar­ morsagerne (venstre Væg) fremhæves : paa øverste Hylde Nrr. 4 1 , 47 og 4 8 , tre smaa Portræ thoveder af en ældre o g to yngre Rom ere med et stærkt V irkelighedspræg og god Karakteristik. — Nr. 15 Hoved af en smilende Satyr, fortræ ffeligt. P aa Hylden underneden Nrr. 13 og 14, større B yster a f unge, leende Saty rer. -—- Midt paa Væg­ gen Nr. 29 T o rso af en ung mandlig Figu r, staaende, med en kort Kappe over Sku ld eren ; begg e Arme er af­ brudte, men venstre har væ ret højt hæ vet; Fordybningen mellem Skuldrene viser, at Hovedet har været udarbejdet for sig og b agefter tilsat. — Nedenfor T o rso en til venstre Nr. 35 Forhovedet af en ung, mandlig Figu r i ædel græsk Stil, det skønneste Stykke i hele Sam lin gen ; Hoved­ form og Ansigtstræk er ideelt fine og reg elmæ ssige; der er næsten sjælfuld Stemning i dette lille, stærkt beskadigede Brudstykke a f en Statue i naturlig Størrelse. K alkrester viser, at det har været benyttet som almindeligt Bygnings­ materiale. — T il venstre herfor Nr. 37 et lille tarveligt Brystbillede af K ejser Hadrian apoteoseret (optagen blandt Guderne); smykket med Minervas Æ gide bæ res han af Jupiters Ørn op til Gudernes Bolig. Bysten hviler paa en Kugle (Verdenskuglen?) og støttes bagtil af et Palmetræ. Den har været Forbillede for T h .s Fremstilling af Napo- leon apoteoseret (se K orr. i Stueetagen S . 183), der ganske har benyttet dens Arrangement. Hadrian døde 138 e. K r. og blev først saa apoteoseret; men Bysten giver intet B egreb om K u n s t e n s Udvikling paa dette Tidspunkt, hvor den tværtimod stod meget højt. — Nederste Del af Væg-