ThovvaldsensMuseum_1895

i Værelse X III. Han rejste til Rom i 1817, medens han boede i Venedig, bl. a. for at lade sig modelere af T h . Denne, der rimeligvis ikke kendte en Linie af ham, havde sit Besvæ r med at faa g jo rt hans Byste (se S . 1 0 7 ); den forekom ikke D ig­ teren „ulykkelig“ nok i Udtrykket, men tilfredsstillede alle andre, ogsaa hans L ed sager og Beundrer, John Hobhouse, der 5 A ar efter Byrons Død henvendte sig til T h . og bad ham gøre en Portræ tstatue i Legem sstørrelse som Mindes­ mærke over Digteren. T h ., der havde faaet Sympati for Byron, da han drog Grækerne til Hjælp, og i den Anledning hugget hans Byste' i et ekstra godt Stykke græsk Marmor, tog mod Bestillingen og lovede at give et R elief til Fod stykket i T ilg ift paa de 1000 Pd. S terl., der var tilbudt ham for Statuen. Denne modeleredes i E fteraaret 1830, blev hugget i Mar­ mor og kom til England 1835. Men her kunde Komiteen ikke finde Plads til den. Gejstligheden vilde, paa Grund af Byrons GudLøshed, ikke tillade dens Opstilling i W est- minster Abbediet, hvor engelske Stormænds Mindesmærker ellers rejses, og Pakkasserne blev derfor staaende uop- lukkede i Toldvæsenets Magasiner i 10 Aar, indtil man endelig fik L o v til at opstille Statuen i Trinity K ollegiet i Cambridge, hvor Byron havde studeret. D igteren sidder iført sin Tids D ragt med Kappe over Skuldrene; han hol­ der en halvaabnet B o g i Haanden og ser hen for sig, op­ tagen af at finde Ord for sin Stemning og forme dem i Vers. Han støtter Pennen mod Hagen, og i hans Ansigt er der et* Udtryk af Beaanding ved det opadvendte Blik og den let aabnede Mund; Hovedets Holdning er fri, S til­ lingen naturlig, der er noget let og elegant, noget ungt og indtagende over hele Personen, men et videre fyldigt B eg reb om den himmeltrodsende og verdensforagtende Smertensdigter giver Ffiguren ikke. En Bevægelse som den med Pennen mod Hagen er saa lidt byronsk som vel muligt. Hans egen Indvending mod Bysten, at den ikke var „ulykkelig“ nok, kan med langt større R et gøres gæl­ dende mod Statuen, saa meget mere, som T h . har fjernet det Udtryk af Sm erte, der er i Bystens T ræ k , og i det hele idealiseret disse til Bedste for den lyriske Stemning, han vilde have frem. (Jvnf. Bysten, der staar i Korridoren lige ved Døren.) Digteren sidder paa nogle Ruiner af 7 8