ThovvaldsensMuseum_1895

Thorvaldsens Kunstnerliv.

i ^

kelsen samt til at bøde herpaa et Par gode Marmor-Bns- relieffer. Blandt de større Væ rker fra 3 orne kan nævnes Byrons Statue (1831), Gutenbergs (1833), Maksimilian af Baierns kolossale Rytterstatue (1834), Schillers Statue og Conradins (1836) samt „V u lk a n “ (1838). Men alt imellem sysler han med andre A rbejder, gør forskellige Byster, forbedrer ældre T in g , udkaster og mer eller mindre udarbejder en Mængde Basrelieffer med Emner navnlig fra de græske Gudesagn

og Iliaden, men ogsaa af almindelig sindbilled- ligt og kristeligt In d ­ hold. I det hele kom­ mer Basrelieffet til at spille en større og stør­ re Rolle i hans P ro ­ duktion. Han har en Rigdom af Ideer, og han morer sig med at give dem synlig Form . Som en Maler kradser han sine 'I'anker ned med Sortkridt eller B ly ­ ant paa det første det bedste Stykke Papir, og naar de har vundet lidt fastere Form , fører han dem over i det bløde L e r, der villigt g iver efter for hvert T r y k af hans F in g e r;

Thorvalclsen 1835. (Efter Horace Vernets Maleri )

han er en Virtuos i denne Kunst, en Improvisator, der paa staaende Fo d digter over et hvilket som helst Emne, helst dog over saadanne, hvor den skælmske Kærlighedsgud Am or er med i Spillet og viser sin Almagt over baade Guder og Mennesker; mange af disse Basrelieffer er smaa og flygtig behandlede, andre er udførte med stor Omhu og hører til hans skønneste A rbejder af denne Art. I Begyndelsen af 1830 aflagde han et kort Besøg i München dels for at gæste sin Ven og Velynder, Kong L u d v ig af Baiern, der gerne vilde, at han skulde bosætte sig i München, og gav ham en ny stor Bestilling paa Rytter­