ThovvaldsensMuseum_1895

Værelse XV.

169

som udtrykker den overlegne Ro og ædle Selvfølelse, der bedst sømmer sig for en Gudernes Yndling. Denne Stil­ ling, med Legem ets Vægt hvilende paa det ene Ben og det andet lidt frem til Siden, træffes hyppig med smaa Variationer i T h .s Figu rer, men i ingen af dem bidrager den mere til Figurens Karakteristik end her. D er er en Fasthed og tillige Spænstighed i den, som ikke kender til T ræ th e d ; Heltens Legem e er i Ro, men denne Ro er ikke en H v ile; han staar ret rejst med den ene Haand støttet til Hoften, den anden om Sværdhæftet, en ægte Helte- P ositu r; hans T an k er er optagne af noget, der foregaar bo rte fra ham, noget, han er udenfor, men som interesserer ham, og som han bedømmer overlegent. Vistnok har T h . tænkt sig ham staaende i Elysion (de saliges Øer), Op­ holdsstedet for de halvt guddommelige Heroer, hvorfra han b etragter de fjerne Menneskers Fæ rd. I det skønne, rimeligvis stærkt idealiserede Hoved, i Holdning som i T ræ k er der et ualmindeligt sjælfuldt Udtryk. Dragten er den samme lette antike, som T h . nogle A ar efter anvendte til Hertugen af Leuchtenbergs Portrætstatue, og her som der har han afført Helten Brystharnisk og Hjælm, men ladet ham beholde Sværdet. Ved Hertugen af Leuchten- b erg , hvor Portræ tlighed er tilsigtet, gør dette Kostyme sammen med Bakkenbarter og Moustacher et lidt kuriøst In d try k ; overfor Potocki-Statuen falder ingen paa, at der er noget unaturligt i at fremstille en polsk Greve fra Na- poleons-Tiden saa b lo ttet; thi uvilkaarligt ser man kun en svunden T ids Helte-Ideal i denne dejlige Skikkelse, og om han er af græsk eller polsk Afstamning, tænker man ikke paa. D et herværende Eksemplar er hugget i Marmor efter T h .s Model a f V ilh . B is s e n . Paa Fodstykket af Potocki-Statuen, der efter Bestem­ melsen blev opstillet i K rakov Domkirke, anbragtes Relief­ fet med den siddende Dødens Genius (Rel. Nr. 626 i K o r­ ridoren), der er omtalt S . 111. T h . havde oprindelig tænkt sig en Sejrsgudinde med et Skjold, hvorpaa Heltens Bedrifter optegnedes eller var optegnede, og modelerede i den Hensigt de to Relieffer, der findes over Dørene, Nrr. 3 5 9 og 3 6 2 , men den skønne Dødens Genius (fra 1829) blev til sidst foretrukket. Rel. Nr. 5 14 Aleksander den store antænder Per­ sepolis. — Ved den store Frise fra 1812 „Aleksanders