ThovvaldsensMuseum_1895

T5 8 Værelse XVII. staa til Skamme. Da Rygtet om dens Dejlighed naaede den kunstelskende baierske Kronprins Ludvig i München, bad han om at maatte faa „Adonis“ i Stedet for en tid­ ligere bestilt „M ars“, og T h ., der gerne straks vilde hugge den i Marmor, gik ind paa at. bytte. Prisen sattes til 2 0 0 0 Scudi (ca. 8 0 0 0 K r.). I 181 0 var den færdig, men T h . lodden staa i sit A telier for at give den en sidste Overarbejdelse, og der blev den saa (ligesom „ Ja s o n “)

staaende i mange Aar, lige til 1 8 3 1 ; nu og da arbejdede T h . paa den, men han kunde aldrig faa den god nok. D a den langt om længe kom til München, fik den en Hædersplads i G lypto­ teket mellem de smukkeste An­ tiker. Adonis er Idealet af mand­ lig Skønhed. S agn et fortæ ller, at han var Genstand for selve Kærlighedsgudinden Venus’ Kæ r­ lighed, og da han kom a f D ag e paa Jagten, idet et Vildsvin saa- rede ham dødelig, fortvivlede hun derover. Hvor hans Blod randt, lod hun Anemoner spire frem, og hun bad Jupiter optage ham mellem Guderne, men Dødsrigets Gudinde, Proserpina, havde imid­ lertid selv forelsket sig i ham og vilde nu ikke give Slip paa ham. S a a bestem te Jupiter, at Adonis skulde tilbringe det halve A ar (Sommeren) hos Venus og

detandet halve (Vinteren) hos Proserpina. Adonis er alt- saa en Legem liggørelse af det evig unge L iv i Naturen han ersom saadan et Ideal af ung Skønhed, Ynglingen lige paa Grænsen afManddom. En mere fristende Opgav for T h . kunde næppe tænkes. Om han selv har faaet Ideen dertil, vides ik k e ; mellem de Antiker, han kendte, var der ingen af dette Navn, om der end var flere, som kunde bære det. De mandlige Statuer, han hidtil havde udført, havde enten været kolossale (Jason og en M ars, der gik tabt) eller under naturlig Størrelse (4 F od og