ThovvaldsensMuseum_1895

Værelse XX.

146

M aleren; det opsattes 1826, og T h . viste sig ogsaa ved denne Lejlighed ret storsindet, hvad Betalingen angik. Som man vil se, er Rel. væsentlig kun en Om skrivning i en anden Form af hans G ruppe G ratierne og den lyrespillende Amor fra 1819, en Variation af Emnet, der er langt friere og i sin Kunstart fuldkommere end H o ­ vedvæ rket; hans Mesterskab i Relieffet viser sig aller- tydeligst her. De to F igu re r, der staar nærmest Am or — eller Kunstens Genius, som han oprindelig kaldtes — er især skønne; se navnlig den enes dejlige R y g ; den tredjes lidt kedelige kælne

Hovedstilling anvendte T h . atter i den om­ arbejdede G ruppe af G ratierne (se Værelse X V III) . D e r er des­ uden et livlig t Veksel­ spil mellem G ratierne og Amor, som ganske mangler i den store Gruppe, men om man egentlig kan kalde G ratierne „sørgende“ , turde være tvivlsomt. Det mente næppe heller de danske Kunstnere, da de i 1838 til T h .s festlige Modtagelse i Køben­ havn satte et Billede af dette Relief i deres Fane.

Rel. Nr. 518 Kunsten og den lysbringende Genius. — Den frembringende Kunst i Skikkelse af en K vinde sidder eftertænksom i Fæ rd med attegne paa en T a v le ; men hendesAands Lampe brænder kunsvagt; først naar K un­ stens Genius, Aanden fra oven, gyder O lie i den, v il den blusse op og bringe L iv og K larhed i hendes Frem b rin­ gelser. Skriftrullerne under hendes Stol repræsenterer Digtekunstens Materiale, ligesom Tavlen, hun tegner paa, de bildende K u n ste rs; A polios L y re og M inervas Ugle er anbragte som Symboler paa Følelsen og Forstanden, der