ThovvaldsensMuseum_1895

Korridoren.

Abrahams Sked. Han har et dejligt Ansigt med fine T ræ k og et drømmende, let svæ rmerisk Udtryk i Ø jn en e; men det fortæller lige saa lidt om Døberens Væsen som den traditionelle Haandbevægelse om hans I ale. Slægtskabet med den omtrent samtidige K ristu s-F ig u r er um iskendeligt; samme Aand besjæler dem begge. Hans T ilh ø re re er imidlertid grebne, men ikke saadan, at de oprøres i deres Sjæ ls Inderste — de opbygges kun; deres Sind fyldes af blide Stemninger, ikke af A nger til Omvendelse. Det er herlige F ig u re r alle sammen, lige beundringsværdige

Johannes D øberens G ruppe (venstre H alvdel).

ved deres Stemningsfuldhed, deres levende Naturlighed, den fine Karakteristik og den omhyggelige Udførelse. I v e n s t r e Halvdel (til venstre for Beskueren) ses nærmest Døberen e n y n g r e M a n d , der har sat den ene F o d op paa K lippen, hvo r Døberen staar; han bøjer sig fremad, sætter A lbuen paa Knæet og støtter Hovedet i Haanden, en hvilende Stilling, der godt udtrykker den fuldstændige Optagethed. Den følgende G ruppe hører til de allerbedste. E n ældre og en yngre Mand, F a d e r o g S ø n , staar sammen; den yngre har ført den ældre hid, for at han skal høre den mærkelige Prædiker, som han selv er saa opfyldt af. T o prægtige F ig u re r ! Se paa deres Stillinger, der i sig selv er saa karakteristiske, paa Udtrykkene i deres A nsig