ThovvaldsensMuseum_1895

086559072

86559072

101 KØBENHAVNS KOMMUNES BIBLIOTEKER

KØBENHAVNS RÅDHUSBIBUOTEK

THORVALDSENS MUSEUM

AF

M. GALSCH IøT . A

Med n o Billeder af Thorvaldsens Værker m. nr.

KØBENHAVN. E R N S T B O JE S E N S K U N ST -FO R L A G . 1895.

KØBENHAVNS RÅDHUSBIBLIOTEK

O. C. Olsen & Co. — København,

D e n n y - k l a s s i s k e Stil i Billedhuggerkunsten, for Billedhugger- hvilken T h o r v a l d s e n staar som den ypperste Repræsen- kunsten fe r tant, er ikke meget over hundrede A ar gammel. Ny-K las- 1,l0rvaldsen- sicismen kaldes denne Stilretning, fordi den som sit kunst­ neriske Maal satte Genopvækkelsen af den Aand, der præger de gamle græske og romerske — de saakaldte klassiske — F o lk s Kunst. Deres Billedhuggerkunst, der

blomstrede fra c. 500 A a r før til c. 200 A ar efter K risti Fødsel, frembragte en stor Mængde fortrinlige Væ rker, i hvilke der selvfølgelig til forskellige T id e r gjorde sig for­ skellige Smagsretninger gældende, men som alle udmærkede sig ved Naturlighed og ædel Skønhed, hvad enten Legemet fremstilledes i Flvile eller i Bevægelse, nøgent eller delvis dækket af Klædebon. Senere forfaldt Kunsten, og under den store Folkevandring fra Slutningen af det 4de til langt ind i det 6te Aarh. eft. K r., da barbariske Folkeslag trængte hærgende og plyndrende ind over Grækenland og Italien, ødelagdes næsten alt, hvad der ikke allerede paa anden V is var gaaet til Grunde af de gamle Kunstvæ rker. F ø rst flere Aårhundreder efter, da en ny Kultur atter havde udviklet sig, begyndte man at faa Blikket op for de Rester af Oldtidens Kunst, der fandtes omkring i Ruinerne af de gamle Tem pler og Paladser, og dette gav Stødet til en „ Genfødelse “ af Kunsten, den saakaldte R e n æ s s a n c e , der begyndte i Italien med det 15de Aarhundrede — for Litteraturens Vedkommende var den alt begyndt tidligere — og i Lø bet af dette og det følgende Aarhundrede frem­ bragte udmærkede Væ rker paa alle Kunstens Omraader, ikke blot i I talien, men ogsaa i Landene nord for Alperne. Bygningskunsten og Malerkunsten blomstrede forholdsvis

Billedhuggerkunsten før Thorvaldsen.

frodigt. Billedhuggerkunsten, hvis Hovedopgave det er at fremstille Menneskelegemet i dets højeste Skønhed, tilfreds­ stillede ikke rig tig T idens T ra n g til broget Mangfoldighed, til bevæget L iv , til Pragt i Klædedragt, til Gæstebud og Optog, saadanne som Tidens F'yrster og Stormænd fandt Behag i at foranstalte og dens Smaafolk i at beskue. Man byggede mægtige K irk e r og Slotte og smykkede dem med store Malerier, der, selv naar de hentede deres Emner fra den hellige Plistorie, ofte fyldtes med brogede Skild ringer af Samtidens daglige L iv . Billedhuggerkunsten anvendtes i det 15de Aarhundrede navnlig til Udsmykning af A ltre og Gravm inder, Prædikestole, K o rsk ran k er og lign. Den kom derved til sæ rlig at udvikle R e l i e f f e t eller Flade- Billedhuggerarbejdet, h vo r gerne flere F ig u re r er stillede sammen i en eller anden Scene. Just fordi Relieffet paa denne Maade har noget af Maleriets Væsen i sig, faldt det mere i Tidens Smag end den fritstaaende Billedstøtte, og der frembragtes herlige T in g i denne Kunstart, som imid­ lertid efterhaanden blev saa malerisk, at der snart ikke var den T in g mellem Himmel og Jord, som Billedhuggerne an- saa det for umuligt at fremstille i Relief. D erved gik den gode klassiske Relief-Stil tabt for først rigtig at komme til sin Ret igen hos Thorvaldsen. Den fritstaaende Billed­ stotte, Statuen, blev forholdsvis mindre dyrket, mest som Del af et større arkitektonisk Hele, f. E k s. som F ig u re r i N icher paa en udsmykket Væggeflade; først lidt efter lidt arbejdede den sig frem til fuld Selvstændighed, og navnlig efter, at man havde fundet ny og prægtige Rester af O ld­ tidens Billedhuggerkunst, skønne G rupper og Statuer, ofte kun i Brudstykker, frembragtes der lignende Væ rker, mer og mindre paavirkede af disse „A n tik e r“ . Men idet B illed­ huggerkunsten traadte i andre Samfundsmagters T jeneste, navnlig i K irkens, fik den Maal, der laa udenfor dens egent­ lige Omraade, og dens Menneskefremstillinger blev stærkt prægede heraf; det gjaldt mere om at give Menneskets indre, sjælelige L iv Udtryk gennem den ydre P'orm end om denne Form s egen naturlige Skønhed. Hos Renæssance-Tidens største og mest alsidige Kunstnergeni M i c h e l A n g e l o Buonarotti ( 1 4 7 5 — 1564) naaede Billedhuggerkunsten sit Højdepunkt i en Række storslaaede Phgurer, der udmærker sig ved en saadan K raft i Formerne og Livfuldhed i Stillingerne, at det ofte gør

Billedhuggerkunsten for Thorvaldsen.

3

In d tryk af Vilkaarlighed og Overdrivelse. Samtiden be­ undrede ham, og Eftertiden fulgte i hans Spor, men medens det overdrevne hos ham v a r Udslag af en vældig, mod Idealet higende Skaberkraft, toges det af hans Efterfølgere som et Mønster til Efterligning, og da hans Aand manglede i deres A rbejder, blev kun O verdrivelsen i Form er og Stillinger tilbage. Kunsten blev mere og mere kunstig, længere og længere kom man bort fra Naturen, hvis simple Skønhed altid er .den største. Det gjaldt først og fremmest om E ffe kten : Figuren skulde helst være i lidenskabelig Bevægelse, med flagrende Klædebon, bølgende H aar og forvredne Lemmer, vældige Muskler i Mandskroppen, lækker Blødhed i Kvindelegemets Fo rm e r; af den ædle Simpelhed, der findes i Oldtidens ypperste Billedhuggervæ rker, og som ogsaa træffes i mange af Renæssancens tidligste A rbejder, v a r der til sidst næppe Sp o r tilbage. F ra Italien blev Kunstens vigtigste Arnested forflyttet til F ra n k rig , til Paris, hvor den pragtelskende Lud vig X IV holdt H o f ( 1 6 6 0— 1715)- E n Stund bevarede den endnu et Præg af K lassicism e; men saa udartede den mere og mere; det 18de Aarhundredes Billedstøtter passede for­ træffeligt til Aarhundredets Bygninger,- i hvilke der snart ikke mere fandtes en lige Linie, men hv or alt v ar opløst i S n irk le r og Sving, til dets Parker, h vo r T ræ e r og Bu­ sketter v a r udklippede i alle Slags Form er som Kugler, Pyram ider, ja endog som D yr, og til dets Mennesker, der trippede afsted paa højhælede Sko, pyntede sig med A llongeparykker og skjulte Legemets naturlige L in ie r under trange Sn ø rliv og uhyre Krinoliner. Man talte vistnok meget om „Naturen“ som Forbillede, men det var, vel at mærke, den „skønne“ Natur, det vil sige den efter Mode­ smagen tillavede, og naar man ved Kunstakademiet i Paris, der v a r stiftet allerede 1648, studerede det menneskelige Legemes Bygning og tegnede efter Antikerne, saa man ikke med sine egne aabne Øjne, men kun gennem denne Modesmags B riller. F ra F ra n k rig bredte denne R o k o k o -Stil sig ud over Europa. F ra n k rig herskede paa det politiske Omraade og kom ogsaa til at give Tonen an paa det litterære og kunst­ neriske. Franske Kunstnere kaldtes til fremmede Lande, hvo r de stiftede Akadem ier efter Pariser-Skolens Mønster; hele E u ro p a forfranskedes.

Billedhuggerkunsten før Thorvaldsen

4

Men O verdrivelse følges altid af et Tilbageslag , en Reaktion. D a man havde naaet Toppunktet af Lo vløshed og Unatur, opstod der en T ra n g til at komme tilbage til det lovbundne og til Naturen. Ved Midten af forrige A ar- hundrede begyndte man at faa B likket op for, hvilke A fveje man v a r inde paa. Aandfulde franske Forfattere angreb de bestaaende Samfundsforhold, Rousseau lovpriste den rene Naturtilstand som den skønneste og bedste, og den Sans for en simplere og ædlere Stil, som man, selv under Smagens værste Forfald , nu og da træffer i franske Kunst­ væ rker fra Rokokotiden, baade Bygninger, Billedstøtter og Malerier, fik nu Næring og Støtte af den paany opdukkende Interesse for Oldtiden og dens Kunst, der blev opstillet som et Forbillede til Efterligning, ligesom man paa det politiske og sociale Omraade under den store franske R e ­ volution tog Oldtidens R epub likker til Monster. Maleren D a v i d repræsenterer denne strenge klassiske Retning, som vedblev at have sine Tilhængere i F ra n k rig længe efter, at den v a r opgiven andetsteds. Men ikke blot i F ra n krig , ogsaa i det øvrige E u rop a søgte man ved Aarhundredets Slutning med Antiken til Forbillede en renere Stil i Kun­ sten. E t Par engelske A rkitekter rejste 1 75 0 over til Grækenland og gav sig til at opmaale og aftegne de prægtige Tempelruiner, der endnu findes i A th en; deres Tegn inger blev udgivne og beundredes af alle. E n lærd T y sk e r W i n c k e l m a n n gav ved sine Skrifte r Stødet til et fornyet Studium af Oldtidens, sæ rlig Grækernes B illed­ huggerkunst; fra 1 75 5 — 68 opholdt han sig i Italien for at studere dets Kunstskatte, og hans Interesse for disse bredte sig snart til de mange Kunstnere, der levede og arbejdede i Rom. Dette v a r saaledes Tilfæ ldet méd den danske Billed- hugger W i e d e w e l t ( 1 7 3 1— 1802), der efter at have studeret i Kobenhavn og Paris kom til Rom 175 4 og her boede sammen med W inckelmann. I F ra n k rig v a r han bleven paavirket af Renæssance-Stilen fra L u d vig X I V ’s T id , og han v a r derved godt forberedt. I hans egen Kunst spores den direkte Indflydelse fra Antiken ikke saa meget, men som Læ re r ved Kunstakademiet i København aabnede han de unges, deriblandt Thorvaldsens, Syn for Oldtidskunstens Herlighed. — Den ny-klassiske Retning go r sig i langt højere G rad gældende hos Svenskeren S e r g e l

Billedhuggerkunsten før Thorvaldsen. 5 ( 1 7 4 0— 1814), der ligesom W iedewelt fra det hjemlige, for- franskede Akadem i gik til Paris og derfra til Rom, h vo r han ankom 1766. H er maatte han, som han selv siger, „læ re al T in g om igen“ for at blive kvit den afskyelige franske Manér, som han havde spildt tolv A a r af sin Ung­ dom paa. Han saa straks ved sit første Mode med de gamle Guder i Roms Kunstsamlinger, at alle de franske Frem stillinger af dem, hvoraf Slottene og Parkerne i Paris vrimlede, intet havde med antik Kunst at gøre. Han ar­ bejdede saa med uendelig F lid og Iv e r, studerede og kopierede Antikerne om Dagen, tegnede og modelerede efter levende Model (Naturen) om Aftenen, og 1 7 7 0 udførte han sin berømte „liggende S a ty r“, der lige vaagner op efter at have sovet Rusen ud, et lille Mesterværk, sprudlende af Friskh ed og L iv , mindende om tilsvarende antike F ig u re r og dog fuldt ud original. Han fuldførte under sit 1 2— 13 A a rs Ophold i Rom andré udmærkede Arbejder, navnlig en smuk G ruppe af Amor, der i Vrede forlader Psyche, men blev saa kaldt hjem til Stockholm, hvor megen Æ re ventede ham, men hvor hans Kunst ikke rigtig v ilde trives. Den hår de imidlertid under hans Ophold i Rom kastet sine F rø i flere unge Kunstneres Sjæl, bl. a. i T yskeren S c h a d o w , der senere blev den ny Kunstretnings F ø re r i Berlin. Som e'n Hovedrepræsentant for den ny-klassiske Be­ vægelse i Billedhuggerkunsten bør dernæst nævnes Italieneren C a n o v a (1 7 57 — 1822), der stod paa sin Berømmelses Tinde, da Thorvaldsen som ung Kunstner kom til Rom. Ogsaa han grebes tidlig af T rangen til at komme bort fra Rokokoens Udskejelser og Overfladiskhed og tilbage eller rettere frem til en ædlere og naturligere Stil; men han var for. meget Barn af sin T id og af sit Land til hurtigt og helt at kunne frigore sig fra en Smag, der v a r ham saa at sige i Aanden baaren og i Klæderne skaaren fra Fødselen af. Han naaede derfor ikke saa langt frem som T h o rv a ld se n ; han erkendte selv i Thorvaldsens første be­ tydelige A rbejde „Ja so n “ en „ny og storslaaet S til“, men han v a r da allerede saa kunstnerisk udviklet, at han havde Vanskelighed ved at optage denne, skønt han gjorde F o r­ søg derpaa i senere Væ rker. I det hele vidner hans bedste A rbejder om et sundere Syn paa Naturen og en rigtigere Opfattelse af Antikerne end Rokoko-Tidens, hvis glimrende

6

Billedhuggerkunsten før Thorvaldsen.

Behandling' af Marmoret han i øvrig t — i højere G rad end Thorvald sen — satte P ris paa og anvendte; men hans mandlige F ig u re r er ofte lige saa opstyltede og svulstige, som hans Kvindefigurer er sødladne og kokette, og hans G rupper er undertiden saa arrangerede — „Am o r og P sych e “ f. E k s. — , at man snarere skulde tro dem model- erede af en Balletmester end af en Billedhugger. Baade i Tyskland , F ra n k rig og England fandtes sam­ tidig dygtige Billedhuggere, der med Fleld beflittede sig paa en simplere Stil efter Antikernes Monster, og til­ svarende Bestræbelser gjorde sig ogsaa gældende paa de andre bildende Kunsters Omraader, ja Tilbøjeligheden til at „antikisere“ greb endog Haandværket, isæ r Møbelfaget, h vo r en Blandingsstil, den saakaldte L u d v ig X V I ’s Stil, hvis Kendemærker er lige eller let svungne L in ie r og F lader, spinkle Form er med sirlige Indlægninger og for­ gyldte Metalornamenter, arbejdede sig frem til en kort Blomstring, hvorpaa den afløstes af den tungere og rigere Empire-Stil, som v a r eneherskende i de første T ia a r af vort Aarhundrede. Interessen for Antikerne bredte sig endelig ogsaa til det Publikum, der gjorde F o rd rin g paa at have Sans for Kunst. Man sværmede for deres ideale Skønhed, og det blev en Selskabsunderholdning at drapere sig i Gevandter og efterligne deres plastiske Stillinger. Den store franske Revolution, der tog de gamle Romeres strenge republikanske D yd er til Monster, støttede selv­ følgelig mægtig den hele ny-klassiske Strømning, og ved Aarhundredets Udlob v a r dens Stempel sat paa alt, lige til Damernes Klædedragt.

Saaledes var Ny-Klassicismen i frodig Udvikling, da T h o r v a l d s e n den 8. Marts 1 79 7 kom til Rom .*) Han v a r da 26 A a r gammel (født den 19. November 1 77 0) og havde gennemgaaet Kunstakademiet i København, hvor W iedewelt og Maleren A bildgaard var. hans Læ rere og

L'horvaldsens Kunstnerliv

* ) Se især J . M. T h i e l e s forskellige Skrifler om Thorvaldsens Liv.

Thorvaldsens Kunstnerliv.

7

Vejledere. A b Udgåard v a r en begavet og kundskabsrig Mand og ingenlunde ukendt med den antike Kunst, men han foretrak. Renæssancens store Mestre, Michel Angelo og T izian, som Forbilleder og havde efter dem dannet sig sin egen Figu rstil, som han sogte at paatvinge sine Elever. Thorvald sen fortalte senere spøgende, at det altid kneb for ham, naar han paa Akademiet skulde tegne efter Gipsaf- stobninger; for han kunde ikke rigtig give Arme og Ben dette „akadem iske Sving ligesom en Sabel“, som Abild- gaard yndede. F lere af Thorvaldsens Ungdomsarbejder, især de prisbelønnede, er da heller ikke uden dette „akademiske S v in g “, og da han kom til Rom, indsaa han snart, lige­ som Sergel, at han forst og fremmest maatte bort fra denne Manér. Hans Bekendtskab med den fintdannede O ldgransker Zoega og Maleren Asmus Carstens, der begge v a r begej­ strede Talsmænd for den klassiske Kunst og den ny­ klassiske Kunstretning, blev af afgørende Betydning for ham. Navnlig paavirkedes han, som efter samtidige Udsagn kom til Rom blottet for al Kundskab, af Zoega, der aldrig blev træt af at vejlede ham og kritisere hans F o r- sog og sige ham, hvorledes de gamle Kunstnere vilde have gjort dette eller hint. L ig e til sin Død 1809 vedblev Zoega at være T h .s bedste Ven og Raadgiver i kunstne­ riske Spørgsmaal. Carstens, der i sine skønne Tegninger med Motiver fra den græske Oldtids H istorie viste, hvad der kunde ydes i den ideale historiske Komposition, døde Aaret efter T h .s Ankomst til Rom, men T h . havde da kopieret mange at hans T egninger, og disse Kop ier gemte han som en Skat; de findes endnu i hans Samlinger. Han kopierede ogsaa antike Byster og enkelte Statuer, f. Eks. en „Hestebetvinger“ paa Monte Cavallo (Heste-Højen) i Rom, der dengang ansaas for at være et af de fuld­ komneste Væ rker ira Oldtiden. Hvad han udførte paa egen Haand, var næppe stort og blev som oftest ødelagt igen, men der modnedes alt imens hos ham en Opfattelse af, hvad han i sin Kunst burde tilstræbe, og det var noget andet eiid det, han fandt i den samtidig saa højt ansete Canovas A rbejder. Saa modelerede han en „Ja so n “ , et Sidestykke til Canovas „Perseus“, der i Paveslottet Vati­ kanets Sam linger var sat i Stedet for den berømte antike Statue „den belvederiske A p o lio “, som Franskmændene 1798 havde bortført til Paris. Den forste, legemstore „Ja so n “ i L e r

s Thorvaldsens Kunstnerliv. slog 'Ih . imidlertid ned igen, da han ikke havde Raad til at lade den afstobe i G ips, men Jason lod ham ingen Ro, og i 1802, da han skulde til at rejse hjem, satte han en ny Jason op, denne Gang i overnaturlig Størrelse. Den blev afstøbt i G ips, ved den bekendte dansk-tyske Forfatterinde F ru F riederike Bruns Hjæ lp, og vakte megen Opsigt blandt alle Kunstkendere i Rom paa Grund af sin ædle Skønhed og prægtige Holdning. Siden Grækernes Dage, hed det, v a r der ikke frembragt en fuldkomnere Frem stilling af ung, mandig Heltekraft. Endogsaa Zoega v a r tilfreds med den. E n rig Englænder, S ir Thomas Hope, saa den i Marts 1803, da T h . allerede havde pakket sin Kuffert for at rejse hjem, eftersom Pungen nu v a r tom. og Englænderen blev saa indtagen af den, at han med det samme bestilte den udfort i Marmor og betalte Kunstneren et godt F o r ­ skud paa Arbejdet. Dette Held muliggjorde T h .s fortsatte Ophold i Rom. D e r gik ve l endnu nogle A ar, i hvilke han jæ vnlig havde at kæmpe baade med Sygdom, Pengemangel og Modloshed, men alligevel voksede hans Selvtillid og T ro en paa, at han v a r inde paa den rette Vej til „Antikens Genfødelse“ i sin Kunst. Han fandt Venner, der vej ledede ham, h vo r hans egne mangelfulde Kundskaber svigtede, han fandt Velyndere som den danske General-Handelsintendant i de italienske Havne, Baron Schubart, der tog sig af ham s om. en fader­ lig Ven, støttede ham og skaffede ham Bekendtskaber og Bestillinger — kort sagt, han kom forholdsvis let ud over de ydre Vanskeligheder, som tit taarner sig op paa en ung Kunstners Vej og hindrer hans Talent i at trives og udfolde sig frit. Han fik snart nok at gøre. E n rig rus­ sisk Grevinde bestilte alene 2 Byster, 4 Statuer og 1 Gruppe, rejsende Rigmænd lod sig modelere af ham og bestilte K op ie r af antike Væ rker og originale A rbejder, som han aldrig kom til at tage fat paa. Somrene tilbragte han hos Schubarts paa deres V illa Montenero ved L iv o rn o i Toskana, hvo r han i et Atelier, de havde ladet indrette til ham, 1804 modelerede 2 store Byster af sin gæstfri Vært og Værtinde og til den sidstes Fødselsdag i Septem­ ber paa 14 Dage gjorde det store Basrelief „Musernes Dans paa H eliko n “ . I de nærmest følgende A a r udforte han til den russiske G revinde Statuerne „Ganymedes“, „B acchu s“, „A p o llo “ og „V enu s“ samt Gruppen „Am o r og

Thorvaldsens Kunstnerliv.

9

P s y c he “ ;

endvidere Statuerne „Psyche med Urnen“ og

„Plebe“ samt Basrelieffet „R riseis Bortførelse“ . Saaledes ønskede Baron Schubarts Søster, G revinde Reven tlo v, en Dobevase af M arm or; det blev til den firkantede med Basrelieffer smykkede Døbefont, som staar i Brahetrolleborg K irke paa Fyn . Paa den Berømmelse, hans „Ja so n “ havde vundet i Udlandet, gjorde Kunstakademiet i København ham baade til Medlem og Professor ved Modelskolen (Juni 1805), og da man just lagde Planer om at genopbygge K ristiansborg Slot efter Branden 1794, stillede man ham i Udsigt store A rb ejd er til Slottets Udsmykning. Forelø b ig nøjedes man dog med at bestille de 4 runde Basrelieffer, der endnu sidder paa Facaden af Ruinen ud mod Slotspladsen; dem udførte han 1808. F ra samme A a r er Statuen „A d o n is“ , der betragtedes som noget af det skønneste, den nyere Kunst havde frembragt i Rom. 1809— 10, da det første større A rbejde af ham, Døbefonten, i Gipsafstobning, kom til København, fuldførte han den store Gruppe „M ars og A m o r“ og en halv Snes Basrelieffer, deriblandt nogle med Emner fra hans Yndlingsgud Amors H istorie; endvidere sin egen Kolossal-Byste. F ra 181 1 er bl. a. de to bekendte Basrelieffer „Som ren“ (Æbleplukningen) og „H østen“ (Amor og Bacchus stamper D ruer). 1812 e r et af de store A a r i hans Kunst. D a udførte han i Anledning af K ejser Napo- leons forventede Ankomst til Rom i mindre end 3 Maaneder en 55 A len lang F rise til en firsidet Sal i Kvirinalpaladset paa Monte Cavallo, forestillende „A leksanders Indtog i B ab y lo n “ , et Pragtstykke, der maaske i højere G rad end noget af hans tidligere A rbejder vidner om hans fine F o r- staaelse af den gamle Kunst, skønt han kun kendte det ædle græske Basrelief i senere romerske Efterligninger eller mangel­ fulde Gengivelser. F ra 1813 er to K aryatider; 1814 fuldførtes „den triumferende Am o r“ og en nydelig Statue af en lille nøgen Pige, Georgine Russel, samt nogle Basrelieffer til G ra v ­ mæler. I 1815, da Baron Schubart fik flere at hans Byster, Døbefonten til Brahetrolleborg i Marmor og en Del T e g ­ ninger udstillede paa en Sommerudstilling i København, for at hans Landsmænd dog skulde faa noget Begreb om hans Kunst, modelerer han de over hele Verden kendte Medaljon- Relieffer „Natten“ og „D ag en “, 1816 den siddende Portrætstatue af G revinde Ostermann. Dette og fol- Ogsaa hjemme fra Danmark kom Bestillinger.

Thorvaldsens Kunstnerliv.

gende A a r foretager han en G ruppe antike Statuer i en meget gammel Stil fra et Tem pel paa Øen Æ g ina, og gø r det saa glimrende, at næppe nok Kendere kunde se, hvad der v a r gammelt og hvad nyt. Samtidig omarbejdede han flere af sine ældre Statuer: „G an y medes“ , „H e b e “ og „V e n u s“ og g e r dem skønnere og fuldkomnere end i den ældre Skikkelse. F ra de samme A a r er endvidere „D anserinden“ , „H yrdedrengen“, Gruppen Restaureringen af

„Ganymedes med Ø rn en “, L o rd By- rons Byste og den stilfulde Statue „H aabet“ , hvori han paa en genial Maade forbinder den stive Symme­ tri i den ældre græske Kunst med en rent moderne Naturlighed. F ra 18 1 8 er hans ypperste Statue „M erku r i L a g med at dræbe A r g u s“, den ene­ ste, i hvilken der er en spændende Handling, samt den skønne staa- ende Portrætstatue „F yrstind e Baria- tinski“ . Dette A a r

er ogsaa mærkeligt derved, at den bekendte K ritik e r Peder H jort, som i Rom havde set en D el af Thorvaldsens Væ r­ ker, offentlig fremsætter F o rsla g om at samle A fstøbninger af alle hans A rbejder i København — altsaa Museums- Tanken i dens første Form . Endelig er det det A ar, H e r­ man Freund, hans trofaste og opofrende Medhjælper, kom­ mer til Rom. 1819 udfører T h . G ruppen „D e tre G ra tie r“ og Schweizer-Løven (uden nogen Sinde at have set en levende L ø v e ) og rejser saa efter en uheldig F o rlo ve lse s­ historie med en skotsk Dame, Miss Mackenzie, og en F o r

Thorvaldsens Kunstnerliv. elskelse i en tysk F rk . Fanny Caspers, den 14. Juli fra Rom over klorens, Milano, Luzern, Stuttgart, Frankfurt, Hamburg, Slesvig og F yn til København, hvor han an­ kommer den 3. Oktober. Opholdet her varede til den 11. August 1820. Hans T id blev naturligvis stærkt optagen af Fester og Selskabe­ lighed, og alt, hvad han fik Lejlighed til at gøre, medens han var hjemme, var, foruden Byster af den kongelige Fam ilies Medlemmer, et Par Basrelieffer, „Jesu D a a b “ og „Nadverens Indstiftelse“, der senere anbragtes i F ru e K irke. Derimod benyttedes Opholdet til at træffe Bestemmelse om, hvilke A rbejder han skulde udføre til de store offent­ lige Bygninger, der var under O p førelse: Frue K irke, K ristian sborg Slot samt Raad- og Domhuset. Plans Inter­ esse samlede-, sig mere og mere om F ru e K irke — til Slottet havde han allerede udført en Gentagelse af Aleks- ander-Frisen og to Karyatider — , og sluttelig fastsloges det efter hans eget Forslag , at K irken skulde smykkes med en G avlgruppe af Johannes Døberens Præken, en Kristus ved Alteret, de tolv Apostle i Hovedskibet foruden de ovennævnte Basrelieffer. A lle disse Væ rker skulde udføres af T h ., skønt hans Medhjælper Freund tidligere havde faaet Bestilling paa Apostlene og allerede havde begyndt at ar­ bejde paa dem. T h . rejste tilbage til Rom over Berlin, Warschau, K ra k o v og W ien. Overalt gjordes der Stads af ham. I W arschau , hvor han traf Aftale om to store Mindesmær­ ker. „Poniatovskis Rytterstatue“ og „K opern iku s“, der tid­ ligere v a r bestilte hos ham, modtoges han af den russiske K ejser Aleksander, der lod sig modelere af ham ; i K ra ko v fik han Bestilling paa Mindesmærket over G rev Potocki, og i T roppau, hvor han traf den østerrigske K ejser Frans, fik han Anmodning om at gore et Mindesmærke over den nys afdøde Feltmarskal, F y rst Schw arzenberg; det kom imidlertid aldrig ud over den første Skitse. A f alle disse store A rbejder beskæftigede han sig efter Tilbagekomsten til Rom foreløbig mest med dem til F ru e K irke. Han havde en Følelse af, at han her skulde sætte sin Kunst et varigt Mindesmærke; Museums-Tanken v a r endnu ikke opstaaet hos ham selv. Med rastløs Iv e r udkastede han en Række Skitser til Johannes Døberens G ruppe og Apostlene og delte dem ud mellem de dygtigste

Thorvaldsens Kunstnerliv.

af sine Medhjælpere Mest Besvæ r voldte Kristusfi guren ham, men efter nogen Fam len fandt han endelig i Juli 1821 den skønne Stilling med det bøjede Hoved og de udbredte Arme, der saa udtryksfuldt s ig e r : Kommer hid til mig . . . Samtidig med K ristus havde han modeleret den prægtige Statue af G re v Potocki, og i Fo raare t 1822 tog han saa fat paa Poniatovskis Hest. Om Efteraaret stod Johannes Døberens G ruppe færdig, modeleret af forskellige af hans Medhjælpere efter hans Skitser, og desuden en staaende Daabsengel, som han vilde skænke K irken som en T ilg ift paa de andre A rbejder. I November 1823 anmodedes han om at udføre et Mindes­ mærke over den nogle Maaneder i Forvejen afdøde Pave Pius V II til Peterskirken i Rom, en Bestilling, der i høj G rad smigrede og glædede ham. Aaret i Fo rvejen v a r Canova død, hvem Arbejdet først var tiltænkt, og T h . stod nu uomstridt som Tidens største Billedhugger. I Løbet af de følgende A a r gjorde han flere Skitser til Mindesmærket, der senere blev udført i Marmor og endelig afsløredes i A p ril 1831. F r a 1824 er bl. a. det yndede B asrelief „Kæ rlighedens A ld re “, og ligeledes begyndte i dette A a r Underhandlingerne om Mindesmærket for Prins liug en af Leuchtenberg, der først 5 A a r efter blev færdigt til A f­ levering. 1826 udstilledes første Gang en ordentlig Sam ling af T h .s Væ rker i København. Paa Charlotten- borg-Udstillingen fandtes nemlig dette A a r: Am or og Psyche, Gratierne, Ganymedes, Hebe, Venus, M erkur, Hyrdedrengen, Ganymedes med Ørnen, Georgine Russel, Amor, 14 Byster og 13 Basrelieffer. Medens A rbejdet gik for sig paa de store Mindes­ mærker, tog T h . sig lejlighedsvis T id til at gøre forskel­ lige andre T in g ; saaledes udførtes en Portrætstatue af Prinsesse Caroline Amalie (Kristian V IIP s Gemalinde), end­ videre en knælende Daabsengel til F ru e K irke i Stedet fol­ den staaende, forskellige Byster og Basrelieffer, bl. a. de 4 Basrelieffer, der forestiller Amors Magt over Elementerne ( 1 828) ; en anden Række Amor-Basrelieffer, 14 Stykker, fremstod 1831 — 32. — 1828 b ø r ogsaa antegnes som det A ar, da T h . endelig sendte S ir Thomas Hope hans „Ja so n 1-, der v a r bestilt og delvis betalt for 25 A a r siden. Han medgav Statuen nogle daarlige Undskyldninger for F o rsin til videre Udarbejdelse.

Thorvaldsens Kunstnerliv.

i ^

kelsen samt til at bøde herpaa et Par gode Marmor-Bns- relieffer. Blandt de større Væ rker fra 3 orne kan nævnes Byrons Statue (1831), Gutenbergs (1833), Maksimilian af Baierns kolossale Rytterstatue (1834), Schillers Statue og Conradins (1836) samt „V u lk a n “ (1838). Men alt imellem sysler han med andre A rbejder, gør forskellige Byster, forbedrer ældre T in g , udkaster og mer eller mindre udarbejder en Mængde Basrelieffer med Emner navnlig fra de græske Gudesagn

og Iliaden, men ogsaa af almindelig sindbilled- ligt og kristeligt In d ­ hold. I det hele kom­ mer Basrelieffet til at spille en større og stør­ re Rolle i hans P ro ­ duktion. Han har en Rigdom af Ideer, og han morer sig med at give dem synlig Form . Som en Maler kradser han sine 'I'anker ned med Sortkridt eller B ly ­ ant paa det første det bedste Stykke Papir, og naar de har vundet lidt fastere Form , fører han dem over i det bløde L e r, der villigt g iver efter for hvert T r y k af hans F in g e r;

Thorvalclsen 1835. (Efter Horace Vernets Maleri )

han er en Virtuos i denne Kunst, en Improvisator, der paa staaende Fo d digter over et hvilket som helst Emne, helst dog over saadanne, hvor den skælmske Kærlighedsgud Am or er med i Spillet og viser sin Almagt over baade Guder og Mennesker; mange af disse Basrelieffer er smaa og flygtig behandlede, andre er udførte med stor Omhu og hører til hans skønneste A rbejder af denne Art. I Begyndelsen af 1830 aflagde han et kort Besøg i München dels for at gæste sin Ven og Velynder, Kong L u d v ig af Baiern, der gerne vilde, at han skulde bosætte sig i München, og gav ham en ny stor Bestilling paa Rytter­

i4 Thorvaldsens Kunstnerliv. statuen af Maksim ilian af Baiern, dels for at overvæ re A fslø ­ ringen af Mindesmærket for Prins Eugen af Leuchtenberg. Prins K ristian F re d e rik (senere K r. V II I) skrev til ham og bad ham om at fortsætte Rejsen hjem, men han modtog først Brevet ved sin Tilbagekom st til Rom, ellers havde han, som han sagde, nok fulgt Opfordringen. T h i T anken om endelig en Gang at vende hjem for at b live hjemme, levede bestandig hos ham. Flere Gange bebudede han sin snare Ankomst og traf P'orberedelser til at rejse med de O rlogsskibe, Regeringen i disse A a r lod anløbe L iv o rn o for at hjemføre, hvad der v a r færdigt af hans A rbejder til Slottet og F ru e K irke , men først i 1838 blev det virk e lig til noget med Hjemrejsen. Det var da bestemt, at der skulde opføres et Museum i København for hans Væ rker, og nu længtes han efter at komme hjem og faa den Sag i Orden. Den ’ 5. Aug. forlod han Rom, nogle Dage efter gik han i L iv o rn o om Bord paa Fregatten „R o ta “, der forinden havde indlastet en Mængde K o llie r og K asser med hans Sager og Sam linger, og den 13. forlod han Italien efter 41 A a rs Ophold der. Den 17. September ankrede Fregatten paa Københavns Red, og T h . modtoges ved sin Landstigning med de største Æ resbevisninger. H oved­ stadens Befolkning bragte ham sin jublende Plyldest. Man spændte Hestene fra hans Vogn og trak den gennem G a ­ derne, man fyldte Pladsen foran Charlottenborg, h vo r han skuidé bo, for at faa et Glimt at se af ham; ingen F yrste i Spidsen for sin sejrrige Hæ r er bleven modtagen med større Begejstring end denne fordringsløse Mand blev det, hvis hele L iv havde været viet en Kunst, som de færreste forstod sig p a a ; men det var, som om alle havde en F o r ­ nemmelse af, at han ved sin Kunst havde kastet en Glans over Fædrelandet som ingen anden i Samtiden. T h . tog nu fast Ophold i København paa Charlottenborg, h vo r han ogsaa havde sit Værksted, men han tilbragte gerne Sommer­ tiden hos Baron Stampes paa Nysø ved Præstø, og her, i en til A telier indrettet H avepavillon, udførte han de fleste af sine Væ rker fra de sidste A ar, saaledes Portrætstatuen af ham selv, støttende sig til „H aabet“, de to store PTiser „Jesu Indtog i Jerusalem “ og „Jesu Gang til G o lg ata“ , flere Byster og en Mængde Basrelieffer. Andre større A r ­ bejder som K ristian IV s Statue, et Par Apostelstatuer og

Thorvaldsens Kunstnerliv. 15 den kolossale „H e rku le s“ til K ristiansborg Slots Facade, udførtes derimod i København. Endnu en Gang gjorde han en Rejse til Rom fra Maj 1841 til Oktober 1842 for at se til sine Værksteder, hvor der stadig arbejdedes, og til sine efterladte S a g e r; han v a r da lige ved atter at gro fast der, fuldt optagen af ny A r­ bejder i de gamle Omgivelser; men saa kom Længslen efter Hjemmet pludselig over ham, og skønt han var syg og Fregatten, han vilde med, var afsejlet, da han kom til L iv o rn o , rejste han hurtigst muligt hjem over Land. I København v a r hans første Gang til Museet, der i Mellem­ tiden v a r kommet under T ag . I sin Glæde herover skæn­ kede han Museumsfonden 25000 Rbd., der skulde anvendes til Museets Indretning. Han oplevede imidlertid ikke at se dette fuldført. Den 24. Marts 1844 døde han pludselig om Aftenen i det kgl. Teater. Endnu samme Form iddag havde han arbejdet paa en Byste af Luther, men under Middagen hos Baron Stampes havde han spøgende sagt, at nu kunde han godt dø, for Bindesbøll (Museets Bygmester) havde hans G ra v færdig. Hans L ig blev bisat med stor Højtide­ lighed i F ru e K irk e ; først da Museet var helt færdigt og alle hans A rbejder opstillede i det, bragtes hans Kiste der­ hen, den 6. Sept. 1848, og sænkedes i den dertil bestemte G ravhvæ lving midt i Museets Gaard. D er hviler han nu under R oser og Vedbend mellem alle sine uforgængelige Væ rker. Dette flygtige Omrids af T h .s L iv viser, hvilken rig og rastløs kunstnerisk Virksomhed han udfoldede, en V irk ­ somhed, hvis Udbytte som enkelt Mands Væ rk baade i Masse og Værd er enestaaende i Kunstens Historie.*) 80 Statuer, 130 Byster', 240 Relieffer og 3 store F rise r for­ uden en Mængde Modeller, Omarbejdelser, uudførte Ud­ kast og Skitser fylder Salene og Cellerne i hans Museum. A llerede inden sin første Rejse til Danmark i 1819 havde han Elever, der hjalp ham ved Arbejdet, men navnlig efter Tilbagekomsten til Rom 1820 blev der T ravlhed i hans

Thor­ valdsens Kunst.

*) Om Thorvaldsens K unst se isrer Professor J u l i u s L a n g e s aand- fulde Skrift »Sergei og Thorvaldsen«.

Thorvaldsens Kunst. Værksteder, h vo r ikke mindre end 40 yngre og ældre Kunstnere og Marmorhuggere af forskellige Nationaliteter paa en Gang v a r beskæftigede. Siden de store Renæs- sancemesteres Dage havde der ikke været et saadant Kunst­ nerværksted i Rom. Nu indskrænkedes hans eget A rbejde som oftest til en større eller mindre Skitse i L e r, som han lod sine Medarbejdere udføre i den Størrelse, Væ rket skulde h a v e ; selv gik han til og fra, anviste og rettede paa Arbejdet baade inden Afstøbningen i G ips, og medens det blev hugget i M a rm o r; sjælden sendte han det bort, for­ inden han selv havde eftergaaet det, og ofte fik det L o v

Thorvaldsens A telier ved Piazza Barberini i Rom .

at staa i A arevis, fordi han ikke kunde faa T id eller ikke følte sig oplagt til at give det denne sidste Behandling, der godt kunde blive ret indgribende. Men h vo r lidt eller h vo r meget han selv har haft Del i den endelige Udførelse af de enkelte Væ rker, er de dog alle prægede af hans ejendommelige Kunstnerstempel, det, der skiller dem fra alle andre Billedhuggeres A rb ejd er baade i Fortid og Eftertid. H vis man med faa O rd skal angive det k a r a k t e r i ­ s t i s k e i T h o r v a l d s e n s K u n s t , da er det ideal Skøn ­ hed, Ro og Renhed, ingen store og stærke Bevægelser hverken i det ydre eller indre, en stille Inderlighed, der varmer Beskueren, ingen michel-angelosk Udfoldelse af K raft

Thorvaldsens Kunst.

i ;

■og Lidenskab, der overvæ lder ham. D er er en vis E n s­ artethed over hans Væ rker trods deres Mængde og F o r­ skellighed i Motiver, men der er inden for denne Begræns­ ning en uendelig Rigdom, et Væld, der strømmer hele hans lange L iv igennem, lige frit og næsten lige frisk; ingen skulde tro, at der ligger over 40 A a r mellem „Ja so n “ og „H e rk u le s“, hans første og sidste Statue. Det, han vilde i sin Kunst, var at komme bort fra det overdrevne, det opstyltede, affekterte, det „akadem iske Sving som en S a b e l“, der stødte ham i Fortidens Kunst lige fra Michel- angelo til Canova, hans store Medbejler. Det, han til­ stræbte, v a r den rene Skønhed i de antike Billedhugger­ væ rker, der saa forunderligt vidste at forbinde det natur- lige og det ideale, hvis Menneskeskikkelser v a r saa fuld­ komne i deres Skønhed, at man ikke traf deres Mage i den virkelige Verden, men som alligevel havde et saadant Præg af Virkelighed, at de ligesom levendegjordes derved. Det v a r dette, han tog til Mønster i den antike Kunst, og han søgte de Form er derfor, som stemte bedst med hans egen Natur. I den første Ungdomsbegejstring begyndte han med at kopiere „Hestebetvingeren“ paa Monte Cavallo, en Statue, der er i stærk Bevægelse; han gjorde ogsaa Udkast til forskellige K am pscener; men i hans selvstændige Kunst er næsten alt, hvad der kan kaldes stærk Bevægelse, borte. Hans S k y herfor bragte ham efterhaanden til at simplificere endog disse Figu rers Stilling saa meget som muligt for at naa den størst mulige Ro i dem og deri­ gennem forhøje deres ideale Skønhed. Han beskæftigede sig i 1 8 1 4— 16 en Del med den ældste græske og ægyp­ tiske Kunst, i hvilken Figuren altid har en ejendommelig Ufrihed i Stillingen, en Ret-Stilling, der skyldes Ube­ hjælpsomhed i den kunstneriske Fremstilling. Denne Ret- Stilling giver imidlertid Statuen ligesom et mere monumen­ talt Præg, og T h . optog den derfor i omdannet Form og anvendte den først ved den mærkelige, skønne Statue „H aab e t“ og senere delvis i flere af sine store Statuer. Betegnende er ogsaa det, at han aldrig har fremstillet en Kampscene, skønt de græske Gudesagn og Iliaden, hvorfra han hentede s^aa mange Motiver, vrim ler af saadanne. Det højeste, han d river det til, er en stærk Sindsbevægelse og da oftere Vemod end Vrede og Lidenskab. De ædle og blide Fo le lser tolker han hyppigst og helst; sine Statuer

Thorvaldsens Kunst.

giver han en olympisk Ro, der ligesom lofter dem op i en overmenneskelig Sfære. Han soger aldrig den blotte Virkelighedsgengivelse, end ikke i sine Po rtræ tb yster; alligevel er han en udmærket Portrætkunstner. Han lægger kun liden Vægt paa Enkeltheder i Formen, Muskelbyg­ ningen er sjælden stærkt fremtrædende, og Hudoverfladen, Haaret eller Stofferne i D raperierne er næsten aldrig realistisk behandlede. Han betragtede det som noget uvæsentligt, til D els endog forstyrrende og skadeligt i F o r ­ hold til den ideale Skønhed i Helheden. Denne var ham det højeste. Han v a r en blod og fredsommelig Natur, der saa mildt og godmodigt paa L iv e t og Menneskene, og ikke uden Lune, sæ rlig naar Am or v a r med ; den Bitter­ hed og Mistænksomhed, der i en ældre A lder nu og da ytrede sig hos ham, horte ikke til hans inderste Væsen og kom aldrig til O rde i hans Kunst. Det v a r det rene, det gode, det skønne, han frem stillede, det onde og lastefulde fristede ham ikke, h vo r karakteristisk det end kunde være. F ig u re r som „Ju d a s“ og „L ø g n e n “ forekommer et Par Gange i hans Basrelieffer, men uden dybere K arakteristik; Begreber som „Natten“ og „D ø d en “ fremstilles som skønne Skikkelser, fulde af blid Ro, og i hans forskellige G ra v ­ mæler er Sorgen over den afdøde dejligt skildret, men mere som stille Vemod end som Fortvivlelse. S k ik ­ kelser, som L iv e t har udslidt gennem store L id e lser eller fortærende Lidenskaber, har han aldrig geng ivet; for ham lader den Skønhed, det er værd at fremstille, sig kun fo r­ ene med en Ungdom, der umiddelbart fyldes af L y k k e ved L ivet, eller en Manddom, der i Følelsen af sin Styrke er sig sit Væ rd bevidst. Hans skønneste Statuer er alle unge Skikkelser, som Amor, Merkur, Ganymedes, Adonis, Hebe, Danserinden, Jason, Hyrdedrengen o. a. Kun enkelte Por- træ tligurer, Vulkan, nogle Apostle og B ifigurer til Johan­ nes Døberens G ruppe samt forskellige for Kompositionen nødvendige F ig u re r i Basreliefferne er ude over denne A lder, og af disse gjordes i det mindste Portrætfigurerne efter Bestilling“ . A f egen D rift syslede han, endog i sin høje A lder, helst med F igu re r, som Ungdommen giver sin Sødme, Styrke eller Ynde. Flan elsker Barnets buttede Fo rm e r og den smidige K raft i Heltens unge Lemmer, men højest dog Ynglingens og den unge Kvindes sarte, slanke, endnu ikke helt eller kun lige udfoldede Skønhed,

Thorvaldsens Museum. l 9 der mer end noget andet T rin i Udviklingen forener det skønne, det rene og det sunde, der for ham kendetegner Menneskelivet i dets fineste Blomst. E n Fylde af Ungdom og Skønhed lyser os derfor i Møde, hvor v i færdes i Museet, og det er ikke mindst det, der bevirker, at hans Kunst først sent v il synes forældet eller undlade at gøre et mægtigt In d tryk paa enhver, der staar overfor hans Væ rker.

T horvaldsens Museum. Det første F o rsla g om at tilvejebringe en S a m l i n g Thorvaldsens a f T h o r v a l d s e n s A r b e j d e r i København skyldes som Museum. alt nævnet P. H jort, der i 1818 udgav Pjecen „ E t Par O rd om T h o rvald sen “ ; men først en halv Snes A ar efter kom Ideen frem paa ny, som en Fø lg e af, at T h . i 1827 tænkte paa at købe et gammelt Palæ i Rom, for deri at anbringe sine Sam linger af Kunstgenstande af forskellig A rt. Købet kom heldigvis ikke i Stand, men Museums- Tanken v a r ikke dermed opgiven, og Nordmanden Jørgen Knudtzon fra Trondhjem forestillede saa T h ., at Museet retteligst burde være i København, og at han skulde træffe Bestemmelse derom i sit Testamente. G re v Rantzau Breitenburg, der var paa Rejse med Prins Frederik (senere F red erik V II) , bestyrkede ligeledes den noget vankelmodige Kunstner deri, saa at det endte med, at han i Foraaret 1828 bad G re v Rantzau meddele Kong F red erik V I, at han vilde skænke København alle sine egne A rbejder i

20 Thorvaldsens Museum. G ips eller Marmor og alle sine Sam linger, hvis Regeringen vilde sørge for et passende Opbevaringssted og sikre hans uægte Datter*) en liv sv a rig Pension. Kongens S var, der indløb et A a r efter, v a r meget imødekommende, og kort efter gav han T h . Dannebrogsordenens Kommandørkors. I August 1830 underskrev T h . det første Udkast til sit Testamente, hvorved han skænkede København sine Kunst­ sam linger. D e r gik imidlertid flere A ar, uden at der fore­ toges videre i Sagen, som let kunde være døet hen, hvis ikke Digteren L u d v ig Bødtcher, der levede i Rom og havde meget at gøre med T h ., havde taget sig af den og sat den formaaende Konferensraad Jonas Collin i Bevægelse hjemme i København. Dette førte til, at der ved kgl. R eskrip t af r i . F eb r. 1834 blev givet T h . T ilsa g n om, at der i København skulde indrettes et Museum for hans Sam­ linger, som skulde bære hans Navn. Collin fik med dette for Ø je Kunstforeningen til at udsætte en P ris for en Plan til Marmorkirke-Ruinens Omdannelse, og Arkitekten, P ro ­ fessor Hetsch, der havde benyttet Ruinen til et Museum for Billedhuggervæ rker, vandt Prisen. Den 34aarige A rk i­ tekt Gottlieb Bindesbøll havde imidlertid ogsaa. udarbejdet et Projekt til et Thorvaldsens Museum, og da han snart efter rejste udenlands, syslede han stadig med Planen til et saadant og gjorde, navnlig under sit fleraarige Ophold i Rom, h vo r han v a r sammen med T h ., forskellige Udkast, bl. a. en pragtfuld Sø jlebygning i græsk Tempelstil, som han sendte hjem til Kunstakademiet som F ru g t af sine Studier. Han forhandlede ogsaa med T h ., der beskedent ønskede en ganske tarvelig Bygning, blot den v a r sikret mod Ildsvaade. Hjemme i København hvilede imidlertid Sagen, indtil G ro sserer PI. Puggaard ved Juletid 1835 kom tilbage fra en Rejse, paa hvilken han havde været en Del sammen med T h . i Italien. Paa hans O pfordring dan­ nedes en Komite, der i Januar 183 7 med Collin som F o r ­ mand — de andre Medlemmer v a r Professorerne J. F . Schouw , H . N. Clausen, Pløyen og H . Freund — udstedte * ) M oderen hed Anna M aria M agn an i; hun var gift m ed en tysk P rofessor Uhden, men 1803 forlod hun ham og gik til Th., med hvem hun sam levede. D eres eneste Barn, D atteren E lisa, fødtes 1813. H un blev 1832 gift m ed den danske Oberstløjtnant Paul- sen og efter hans D ød m ed en Italiener Giorni. D er lever en Søn a f hvert Æ gteskab.

Thorvaldsens Museum.

Indbydelse til Indsam ling af et Fond til et Thorvaldsens Museum. Indbydelsen vandt ikke ubetinget T ilslu tn in g ; der b lev skrevet baade i Blade og Pjecer for og imod den, hvad der dog altid medførte det Gode, at Sagen blev dis­ kuteret. T h ., der ikke hørte noget om Modstanden, var vel fornøjet med Ideen, og i A p ril 1838 underskrev han lovform eligt sit Testamente i Rom og sendte det hjem, forinden han i August selv rejste hjem med Fregatten „R o ta “ . Den Stemning, hans Hjemkomst og festlige Modtagelse fremkaldte, forøgede naturligvis Interessen for Museums- Sagen. T h . selv skænkede Komiteen 16000 Specier, som han skulde have for forskellige A rbejder til Frue K irke, og Komiteen udstedte ny Opfordring om Bidrag og foran­ staltede en Udstilling af hans hjemsendte Væ rker i en Række Sale paa K ristiansborg. Collin tænkte stærkt paa at bede Kongen skænke Marmorkirke-Ruinen til Museet; thi Kommunalbestyrelsen, der i det hele stillede sig noget koligt til Thorvaldsens kostbare Gave af F ry g t for de økonom iske Forpligtelser, den vilde medføre, havde ingen passende Byggegrund at tilbyde. D a afgjorde Frederik V I Spørgsmaalet ved i de sidste Dage af 1838 at tilbyde Komiteen en gammel Vognskursbygning, der laa bag Slots­ kirken mellem Slottet og Kanalen. T h . besaa Pladsen og Bygningen og erklærede sig tilfreds med begge, og skont Komiteen, der nu v a r forstærket med Repræsentanter for Kommunalbestyrelsen, heller vilde have Museet andetsteds (f. E k s. i Rosenborg-Have), modtog man dog den kgl. G ave -— ogsaa af økonom iske H en sy n ; thi Indsamlingen gik ikke videre godt, og Kommunen vilde naturligvis helst slippe saa billigt som muligt. D er nedsattes en Bygnings­ kommission, h vo ri Komiteen, Magistraten og Borgerrepræ ­ sentationen (Stadens 32 Mænd) v ar repræsenterede, og denne optraadte som Bygherre. Med Vognskuret som Grundlag blev der nu af liere A rkitekter udarbejdet Planer til Museet. B i n d e s b ø l l s blev paa T h .’s Anbefaling foretrukken af Kommissionen og antagen af den samlede Kommunalbestyrelse den 20. Okt. 1 8 3 9 ; Valget godkendtes den 19. Nov. af Kongen, der samtidig skænkede Byggefondet 16000 Rdl. De af Ih . skænkede Summer skulde udelukkende anvendes til Museets Indretning, Statuernes Opstilling og Bevaring o. lgn.

Thorvaldsens Museum. D er blev saa taget fat paa A rbejdet, men snart etter standsedes det pludselig, fordi der fra et af Bygningskom ­ missionens Medlemmer rejstes T v iv l om Holdbarheden af Bindesbølls Hvæ lvingskonstruktioner. T h . blev meget vred over Standsningen og truede endog med at unddrage Museet alle de Sager og A rbejder, han endnu havde staa- ende i Rom. Saa optoges Arbejdet igen. Meget af den gamle Bygning kunde bruges, som det v a r ; Ydermurene va r stærke og solidt funderede, enkelte Skillevægge lige­ ledes ; derimod v a r den for kort, saa at det Stykke, der optages af Forhallen, maatte bygges til. Anordningen med de mange smaa Rum skyldes T h .’s Ønske. I Maj 1841 rejste T h . til Rom. Inden Aarets Udgang v a r Bygningen under T a g , og da han kom tilbage i O k ­ tober 1842, var det meste af det Indre ogsaa færdigt, selvfølgelig uden Dekoration. Denne udførtes i de føl­ gende A a r under Bindesbølls Ledelse af yngre Kunstnere og Haandvæ rkere til Dels efter Motiver fra forskellige antike Bygninger i Rom og Pompeji. Den er saa fin og rig, at T h ., der saa flere af Værelsernefærdige, inden han døde, udbrød: „D et b liver jo Bindesbølls og ikke mit Museum.“ O gsaa Gaarden og G ravkam ret, som efter Thorvaldsens Ønske var blevet indrettet midt i Gaarden i Stedet for en dekorativ Brønd, som Bindesbøll først havde tænkt sig der, v a r færdig dekorerede, inden T h . døde. Derimod blev Facaderne mod Slottet og Kanalen med de mærkelige Freskob illeder af Thorvaldsens Landstigning i 8 3 8 og hans Væ rkers T ran spo rt til Museet først deko­ rerede 1 846— 48. I 1845 begyndte man at tænke paa Ordningen af Kunstsagerne i Museet; der opmuredes F o d ­ stykker til Statuerne og forfærdigedes Skabe og Montrer til Oldsagerne, Mønterne og de ø vrige Sam linger, alt efter den utrættelige og uudtømmelige Bindesbølls Udkast. Han og Bissen forestod Ordningen af Billedhuggervæ rkerne, medens Høyen og senere T ro e ls Lund tog sig af Male­ rierne, og Licentiat L . Müller, der blev Museets Inspektør, ordnede de andre Samlinger. D a Museet v a r færdigt og alt ordnet i det, førtes Thorvaldsens Kiste om Morgenen den 6. Sept. 1848, eskorteret af Soldater (for at hædre den da saa populære Hær), fra Kapellet i F rue K irk e til Museet og sænkedes i G ravkam ret uden videre Ceremoni. Den 17.. Sept., A ars-

Thorvaldsens Museum. 23 dagen for Thorvaldsens Hjemkomst ti A a r tidligere, over- leverede Eksekutorerne i Thorvaldsens Bo — Collin, Clausen, Schouw , Bissen og Overpræsident H. Lange — Museet til Kommunalbestyrelsen, og Dagen efter aabnedes det for Publikum. Professor Clausen kaldte i en A rtikel i „Fæ drelandet“ Dagen en Mærkedag i Københavns Historie og Museet en Bautasten værdig ham, til hvis Minde den er viet, selv et Kunstvæ rk af sjælfuld, tankerig A lvor. *) Det er ikke for meget sagt om denne stilfulde og ejendommelige Bygning. Naar man betænker, at det v ar et gammelt Vognskur, der skulde ombygges, at denne Om­ bygning skulde gøres saa billigt som muligt, og at der skulde tages Hensyn for det Ydres Vedkommende til Om­ givelserne, saa at Museet kunde gøre sig gældende ved Siden af det mægtige Slot, og for det Indres til T h .’s Ønske om mange smaa Rum, saa tør man nok kalde Bindesbølls Væ rk en fortrinlig Løsning af Opgaven. D er kan vanskelig tænkes nogen paa en Gang simplere og ædlere. Bygningens fire F løje danner en smuk, rektangulær F irk a n t og omslutter en Gaard af samme Form . Rundt om denne løber i alle fire F lø je en K orridor, der i Stue­ etagen gennem D ø re aabner sig ud til Gaarden, dog saa- ledes at K orridoren i Bagfløjen delvis optages i den bag­ ved liggende Kristus-Sal, Kunsttemplets Allerhelligste, der altsaa aabner sig direkte ud til Gaarden gennem en stor D ø r, den eneste paa denne Facade.Foran Korridoren i Forfløjen ligger den store, tilbyggede F o rh al i hele B yg ­ ningens B redd e ; den gaar ligesom Kristus-Salen gennem begge Etager og er udvendig set et selvstændigt Led i Bygningen. Bagved Korridorerne i de lange Sidefløje lig g e r de smaa Udstillingsværelser i Række indbyrdes for­ bundne. Ordningen er den samme i begge Etager. Den arkitektoniske Udsmykning er lige saa simpel. E t enkelt Motiv, nærmest hentet fra gamle etruskiske K lip p e g ra v e : en Dørramme, hvis L in ier løber skraat sammen opefter med en bredere Indfatning foroven, er gennemfort ikke blot i Hovedfacaden, der væsentlig bestaar af 5 saadan indrammede, store Døre med en bred A rkitrav og Gesims over, men ogsaa i Sidefacaderne, hvor de to Rækker V in*) fvnf. T h o r v a l d s e n s M u s e u m s H i s t o r i e al C hr. B r u u n

o g L. P. F e n g e r .