ThovvaldsensMuseum_1895

6 3

Væ re lse IV.

Stat. Nr. i i V en u s. — Venus (græsk Afrodite, (len skumfødte eller Anadyomene, den af Havet opstigende) er Kærlighedens og Skønhedens Gud­ inde. Hun repræsenterer Kæ rlig­

hedens alt gennemtrængende Magt, baade H jertets blide Fø lelser og den betagende Sansedrift. Hun er den fuldkomne kvindelige Skønhed, D igterne besynger hendes Øjnes Glans, hendes søde Smil, hendes Legem es Dejlighed og hendes vid­ underlige Bælte, hvori der er virket smægtende Elskov, Længsel og skæmtende T a le, smigrende Bon, som endog bedaarer den vise. I de ældste kunstneriske Fremstillinger er hun Gudinde for Kærligheden og Kvindeskønheden i den ædleste F o rm ; man mener at have en saa- dan Venus i den storladne, kun halvt blottede Statue, der blev funden 1 8 2 0 paa Øen Melos —

den meliske Venus — og nu er i Louvre-Sam lingen i Paris. D et er Skønhedsidealet i stolt Selvbevidst­ hed. Denne Statue har T h . ikke kendt. En mindre ideal Venus — den knidiske V. — skyldes Praksiteles fra 4 de Aarh. f. K r. Denne Statue, som kun kendes fra Forfatteres Beskrivelser og fra Billeder paa Mønter, var helt n ø g en ; Blottelsen af Kvindelegemet i Kunsten holder Skridt med Sædernes Forfinelse og Forfald. Helt nøgne er ogsaa de senere Venus-Statuer, hvoraf de berøm teste er den kapitolinske V. (i Rom) og den medicæ- iske V. (i Florens) fra adet Aarh. f. Kr. De fremstiller Gud­ inden lige opstegen af Badet eller af H avet; med den ene Haand dækker hun for Brystet, med den anden for Skødet, en koket Bevægelse, der snarere peger paa end skjuler, hvad kvindelig Blufærdighed ellers vil skjule. Disse Statuer har T h . kendt og brugt som Forbilleder, men om Leflen og Koketteri er der ikke T ale i hans Venus. Det stred