ThovvaldsensMuseum_1895

Værelse III.

andet end Sang og Spil og Dans. Muserne synger V eksel­ sange om Gudernes Lykk e og om Elendigheden blandt Menneskene, der bliver gamle og ikke kender Lægedom mod Døden. O g de unge blandt Guderne træder i Dansen : Venus og Hebe og D iana og Mars og Merkur med de skøntlokkede G ratier og Muserne. Men Musernes F ø re r (Musagetes) Phøbus Apolio lader Lyren tone, og en straa- lende Glans udgaar fra ham. Gratierne (Chariterne) er Gudinder for Skønhed og Ynde baade i Menneskelivet og i Naturen. Hvor Glæde og festlig Stemning hersker, der e r G ratierne til Stede ; dem ofres det første Bæger, to r at de skal holde al uskøn F o rsty rrelse borte. D eres Væsen er den uskyldige Glæde, den rene Livslyst. D erfor frem­ stilles de som ungdommelige, yndefulde Skikkelser altid syngende og dansende. I den ældre T id afbildedes de paaklædte, senere nøgne i hele deres unge Skønhed. Saaledes giver ogsaa T h . dem, dog har han motiveret Nøgenheden ved at anbringe en Salvekrukke ved Siden, hvorover deres Klædebon er k astet; det antyder, at de lige er komne op af Badet. Det er unge P ig er med ikke stærkt udviklede Legem sformer. Lidt mere Fylde i disse vilde ikke have skadet; Magerheden navnlig i Underpartierne i Forbindelse med Midtfigurens Retstilling og Sidefigurernes bøjede Ben giver noget kantet og tørt over Gruppen, og Indtrykket heraf modvirkes ikke ved et rigt Stemnings­ indhold. T h . har sat Amor ved Gratiernes Fødder spillende paa Lyren til deres Pris, men Forholdet mellem ham og dem er ganske udvortes, de synes slet ikke vidende om hans Nærværelse. D er er ikke Antydning af E ro tik i dem ; de Fø lelser, der fylder dem, er nærmest Søsterkæ rlighed og gensidig Beundring. Den Maade, de omslynger hver­ andre paa, er ganske lidenskabsløs; det er venlige Væsener, men Blodet banker ikke videre rask i deres A a re r; de er mere afvisende end fristende i deres kyske Skønheds tørre Regelrethed. Lidt F e st i Minerne og L iv i Bevægelserne vilde bedre have svaret til den ungdommelige Livsglæde, der er Gratiernes inderste Væsen. Den antike Kunst har behandlet samme Motiv baade i Gruppe, i R elief og i Væggemaleri. Den meget ødelagte Gruppe i Siena lik Rafael til at male sine G ratier; Canova har ogsaa fremstillet dem. og hos ham som hos T h . vender de alle tre F ro n t mod Beskueren, medens i den antike Gruppe den midterste ven-